Min Bio
31. oktober 2012

”Ingen andre tilbud til børn har samlet tilnærmelsesvis så mange af de bedste og mest kendte børneserier ét sted. Børnene kan se lige den film de allerhelst vil, når de vil. Min Bio er den ultimative børnebiograf i trygge rammer. Forældre i hele Norden kan godt begynde at lave popcorn,” siger Mikkel Weider chef for digital forretningsudvikling i Nordisk Film og Egmont.
Min Bio viser Smølferne, Rasmus Klump, Tintin, Magnus & Myggen, H.C. Andersen, Jungledyret Hugo og mange flere. Der skiftes hele tiden ud i filmene, og der kommer løbende flere universer til.
Min Bio er målrettet børn i alderen 2-8 år. Abonnement til alle film koster 48 kr. pr. måned. Der er adgang til fem film uden at betale, så forældre og børn sammen kan afprøve den nye app. Min Bio hentes i iTunes App-store.










































