Mænds følelsesmæssige reaktioner på deres rolle som far
10. april 2012

Jeg skriver fordi jeg tror, at min mand gennemgår en fødselsreaktion. Jeg ved godt, at det lyder meget mærkeligt, men han er så forandret. Vi har virkelig forberedt os på at skulle blive forældre og både vores lille søn og jeg har det fantastisk. Men min kæreste virker stresset og irriteret. Jeg tror virkelig ikke han har det godt.
Hvad kan jeg gøre for ham?
______________________________
Tak for dit spørgsmål.
Du skriver, at dit spørgsmål lyder mærkeligt, men det er faktisk ikke spor mærkeligt. Når vi i dag taler om fødselsreaktioner får de fleste af os et indre billede frem at en kvinde der har det svært og har vanskeligheder. Billederne har vi fra bl.a. magasiner, blade, og film og hvad vi ellers har hørt om, og fra hvad vi kender fra os selv. Man kan se, at de billeder vi får frem på nethinden omkring dette har det tilfældes, at de i de allerfleste tilfælde repræsenterer billeder fra vores kvindelige universer.
Men forskning viser, at også mænd kan få følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med graviditet, fødsel og det tidlige forældreskab. Det er et emne der er meget fokus og opmærksomhed om i disse år. Der er derfor en god grund til, at når vi hører ordet fødselsreaktioner, at opdatere vores forestillingsbilleder til også at omfatte billeder af mænd.
Der er dog flere mænd der er begyndt at stå frem og fortælle om, at de oplever følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med at blive far. Dette er en rigtig god ting, da der på denne måde skabes information om at dette ikke er helt ualmindeligt.
Man er stadig lidt forsigtig med at sætte tal på hvor mange mænd der har disse vanskeligheder, da de undersøgelser der er lavet endnu ikke er mange nok og fyldestgørende nok til at konkludere ud fra. Men der er flere forskningsprojekter i gang bl.a. også her i Danmark om emnet, så der vil inden for den nærmeste tid komme mere eksakt viden til os om dette.
Flere og flere mænd har i dag med deres spædbørn at gøre og er involveret på en helt anden måde end tidligere i forældreskabet fra barnet fødsel, hvilket er medvirkende til at der også bliver sat andre krav til at være far i dag end tidligere. Man kan sige, at faderskabet i dag er i forandring, og det kræver som mand også nye måder at forholde sig til det at være far. Det er ofte ikke noget de genkender fra deres egen barndom med deres egen far, så de erfaringer de har med sig om at være far, er ikke dem der er gældende for faderskabet i dag. Dette kan være medvirkende til, at det kan være svært at finde sin identitet som far.
Der er lavet nogle undersøgelser, der viser, at mænds problemer omkring forældreskabet ikke adskiller sig væsentligt fra de problemer som kvinder med efterfødselsreaktioner oplever. Det billede der er dominerende for både mænd og kvinder med vanskeligheder, er en angst for ikke at kunne magte tingene og at man er ked af det og trist. Man har en følelse af eller er bange for ikke at være god nok som forældre, og en frygt for ikke at kunne magte barnet og hvad der følger med at blive forældre.
Det allerbedste du kan gøre for din mand, er at tale med ham om hvordan han har det. Giv ham mulighed for at have en tæt relation til dig i forhold til at fortælle om og udveksle følelser og tanker om hvordan han har det omkring at være blevet far og i forhold til at i nu sammen er forældre. Snak med ham om hvad han har af forventninger til sig selv som far og til jer som forældre og par.
Du skriver, at du og din mand virkelig har forberedt jer på at skulle være forældre, og måske lever din mands forventninger til sig selv slet ikke op til hvordan han oplever det er i hverdagen. Fortæl ham om det du synes han gør godt som far, men vis ham også forståelse og anerkendelse for at han på nogle områder synes det er svært eller/og anderledes end han havde forventet. Giv ham rum til at hvile sig, samle kræfter til det der for ham måske er en overvældende og svær situation. Det lyder til, at du har et overskud, som du kan give noget af til din mand, og dette vil være en rigtig god støtte til og for ham og for det forhold som han vil få til jeres barn.
Der findes også nogle fædregrupper rundt omkring, hvor fædre snakker med hinanden om hvordan de oplever det at blive far. Hvis din mand har nogle nære venner der også for nyligt er blevet far, kan du også opfordre ham til at udveksle erfaringer med dem om hvordan de synes det er at være nybagt far. Spørg evt. sundhedsplejersken om sådanne grupper, hvis det er noget han kunne tænke sig.
Hvis disse ting ikke hjælper, er der også den mulighed, at din mand kan få nogle samtaler med en psykolog som kender til dette felt.
Jeg ønsker jeg held og lykke fremover.
Venlig hilsen










































