Lykken findes

Forfatter: Camilla Gohs Miehe-Renard

Omfang: 151 sider

Forlag: Rosinante

Fødsler uden filter
Hvordan føles det egentlig at føde? Hvilke tanker fyldes man af inden, under og efter fødslen? Og når man tænker tilbage på den?
Dét får du svar på i Lykken findes, hvor 10 kloge, sjove og åbenhjertige kvinder fortæller sandheden om at føde børn.

Anne-Grethe Bjarup Riis var så økologisk overbevist omkring graviditet og fødsel, at hun ikke engang ville have parfume bag ørerne, Camilla Ottesen ville gerne have haft noget smertestillende, men nåede det ikke, før hendes søn var født, og Kamilla Wargo Brekling har født tre af sine fire børn hjemme i dagligstuen. De 10 kvinders historier er vidt forskellige, nogle er sjove, andre er rørende, men alle er de et vidnesbyrd om det særlige fællesskab, der eksisterer blandt kvinder, der har født.

Har du født, skal du føde eller tænker du på at blive gravid, så vil du med garanti nyde denne bog. I Lykken findes får du ikke fagsnak og ekspertråd, men derimod kvindernes personlige og ærlige historier om en af livets absolut største oplevelser. Det er fødselshistorier uden forbehold – og det er stærkt!

Camilla Gohs Miehe-Renard
- er journalist med en lang tv-karriere bag sig. Hun har beskæftiget sig med alt fra det smalle dokumentarprogram til det store underholdningsshow, men det nære interview har altid været omdrejningspunktet.
Camilla blev mor til Sophy en stormfuld novembernat i 2004