Lev livet selv

Titel: Lev livet selv
Forfatter: Signe Wenneberg
Bestilling: Bogen kan bestilles her ... >>


"Det bedste råd, du kan få, er, at hvis du vil være glad igen efter din skilsmisse, så skal du vælge at kommunikere positivt indadtil og udadtil." Sådan lyder rådet fra Signe Wenneberg i hendes bog Lev livet selv. Sådan bliver du lykkelig efter din skilsmisse.

Bogen handler om at miste fodfæstet og om at blive glad igen efter en skilsmisse. Måske gladere end du har været nogensinde før. Lykkelig er et stort ord, men du kan få et godt og festligt liv, efter du har mistet, det du havde.

Signe Wenneberg skriver om, hvordan du kan skabe et positivt liv for dig selv og dine børn.Her er hvad du skal bruge: Nogle beslutninger om, hvordan du vil kommunikere. Nogle helt nye rollemodeller. Noget positiv psykologi. Et nyt motto. En masse tålmodighed. Et lavere ambitionsniveau i forhold til gulvvask, ukrudtsbekæmpelse og deltagelse i forældreaktiviteter. Noget rigtig god mad, der holder dig sund og rask. Plus lidt hjælp fra vennerne, noget at grine af, nogle fester, noget dans.

Og så denne bog, der guider dig til at leve livet selv - uden bitterhed og med glæde.