legetøj med kemi

af redaktionen, 24. november 2004
En undersøgelse af 22 stykker legetøj fra danske forretninger viste, at 19 indeholdt over 100 problematiske stoffer, som i andre sammenhænge er uønskede eller farlige for sundhed og miljø.

”Testen viser, at der er behov for, at man strammer op på lovgivningen” sagde Forbrugerrådets miljøprojektleder Claus Jørgensen i Brunch på tv2.

Der mangler viden om, hvad der sker, når stofferne optages i kroppen og reagerer med hinanden - den såkaldte "cocktaileffekt".

Om plastiklegetøj anbefaler forbrugerrådet:

- Gå efter den hårde plastik, så undgår man blødgørende ftalater og afgasning af stoffer.

- Spørg efter produkter uden bromerede flammehæmmere, som tilsættes elektroniske produkter for at undgå brand. Problemet er, at de også afgasser.

- Hvis legetøj lugter meget kraftigt, kan man stille det til udluftning - så gasser nogle af stofferne af