Lav en fin ABC-bog




Fra Sabine Lemire´s vidunderlige kreative bog 365 ting, du kan lave med dit barn, får du her en skøn ide, som inspirerer børnene til at lære alfabetet: En fin alfabetbog fuld af udklip og billeder af ting som barnet selv finder, som passer til hvert bogstav i alfabetet.


Det skal I bruge
Stor skitsebog med ca. 56 sider, en stak magasiner, saks og limstift.

Sådan gør I
Klip billeder ud af magasinerne.
Del dem i alfabetisk rækkefølge.
Klip også store bogstaver ud.
Lav to sider med hvert bogstav, så der er god plads til billeder og illustrationer.
Ud over billeder fra magasinerne, kan der også bruges billeder fra ens eget fotoalbum. Det kan være et foto af mormor, børnehaven, den bedste ven osv.

Super hyggeligt! - god fornøjelse