Kunsten at vedligeholde et smil

"Syv år tager det at komme sig over en skilsmisse", siger de kloge, og det er netop disse syv år, som
er tidsrammen i Mikkeline Gudmand Høyers roman "Kunsten at vedligeholde et smil".

Historien handler om Nadja, som efter sin skilsmisse fra Morten, kæmper en kamp for at finde fodfæste, accept og mening med livet, som enlig mor og kunstner i København, efter en kaotisk ungdom med masser af skift og brud. Hun danser samtidig en tung dans med Morten, som i mange år er en tavs som en mumie.

I en poetisk, tragi-komisk, essay-form fortæller Mikkeline Gudmand Høyer om udviklingen af den lille brudte familie, kampen imellem manden og kvinden, mødet med statsforvaltningen, skuffede forventninger, høje krav, sex, forvirring, økonomisk rod og religionstanker. Der er løse ender, dyb frustration og afmagt. Der er finurlig filosofi, humor og tankevækkende spørgsmål.

Bestilling: Online>>