ked af vuggestuen

Hej Charlotte

Min dreng startede i dagpleje, da han var 14 mdr. og skiftede til en ny 7 mdr. efter fordi han ikke var glad det første sted.

Den nye dagplejer var bedre, og min søn var sådan set glad for det. Men han har aldrig været helt vild med at blive afleveret. Da dagplejeren skulle på efterløn, startede sin søn i vuggestue for ikke at skulle skifte igen, når han skulle i børnehave.

Han var hurtig til at komme ind og være med, når jeg afleverede ham. Han startede i vuggestue 16. marts. Og pædagogerne sagde, at han klarede det utroligt godt. Specielt knyttede han sig vist specielt en, som desværre gik så på barsel.

Om morgenen, når vi skal derover, vil han ikke. Den anden dag græd han, da han skulle sove til middag i vuggestuen og var ked af det, da han vågnede igen. Dagen efter begyndte han at græde til middagsbordet og opførte sig som om han skulle kaste op.

Personalet ringede efter mig og bad mig hente ham. Jeg tog til læge, men han fejlede ikke noget og da vi kom hjem var han i godt humør.

I dag har han så også grædt ved bordet, da de skule spise i vuggestuen. Men hvorfor bliver han sådan lige pludselig? Er han utryg? Er han bange for, at de andre pædagoger skal forsvinde fra ham, fordi han nu har oplevet det med den anden dagpleje? Eller har han det bare dårligt derovre?

De siger jo, at han er så godt tilpas ellers. Men hvorfor vil han så ikke afleveres?

Har det noget at sige, at jeg ikke har været der en hel dag med ham, da han startede i vuggestuen.

Jeg vil bare ikke have, at han er utryg og bliver indelukket af det. Han har virket lidt fjern i dag..

Jeg spekulerer og spekulerer over det - så jeg håber du vil svare mig.

Med venlig hilsen
Urolig mor.

_________________________________________


Kære Urolig mor

Tak for dit spørgsmål.

Jeg kan ud af dit brev læse, at du er meget opmærksom på om din lille dreng har det godt i sin hverdag.

Du valgte at skifte dagpleje, da du kunne se han ikke trives og var glad.
Den anden dagplejemor var bedre, men du var så uheldig at hun holdt op med sit arbejde.

Du tænker igen på din lille dreng og kommer ham i vuggestue for at han skal undgå yderligere skift når han skal i børnehave. Det er en dejlig omsorg og opmærksomhed du giver din lille dreng.

Han er en lille gut som klarer skiftet til vuggestue rigtig flot og pædagogerne siger det går fint med ham. Det er fordi det er en lille tryg dreng du har, at han klarer dette skift så flot.
Når man er 2 år gammel kan det nemlig godt være - ikke ligetil -, at klare en sådan forandring. Mange børn i denne alder er følsomme over for forandringer i tilværelsen.
Jeg tænker, at du har været fast besluttet om denne løsning med at vælge vuggestue og har haft en stor tro på at det var det rigtige. Denne beslutsomhed har givet din søn tryghed og dermed en god mulighed for at klare forandringen.

Der er en pædagog han knytter sig specielt til og som så holder op i vuggestuen. Det er ”uheldigt” for jer, da det jo selvsagt er mange voksne personer der på kort tid er forsvundet ud af hans lille liv.

Men du skriver også, at han er glad for andre voksne i vuggestuen. Det skal du nu støtte ham op i, ved at vise ham at du også er glad for disse voksne og stadig tror på det er godt for din søn at være i vuggestuen.

Han mærker med det samme, hvis du bliver i tvivl om det er godt nok og det kan gøre ham utryg. Små børn har brug for at mor og far signalerer, at det her er godt for dig og jeg er glad for det.

Det lyder ydermere til at pædagogerne er meget opmærksomme på hvordan han har det og trives og de ringer til dig, når og hvis de mener han er meget ked af det, som f.eks. dagen hvor han er ked af det ved middagsbordet. Det er en dejlig tryghed for dig, at de er opmærksomme på, når de søn har det anderledes end venligt og du får besked om dette.

Det jeg vil sige til dig med ovenstående er, at jeg ikke tror du har grund til bekymring.
Du skal støtte din søn i at det er godt at være i vuggestuen, så han ikke er i tvivl om dette.
Det skal du også gøre om morgenen, når han vil over til bilen i stedet for i vuggestuen.
Vær fast besluttet på at det er godt for ham. Sig til ham, at du kan se han gerne vil køre bil, men nu skal vi i vuggestuen og derfor kan vi ikke køre nu. Prøv om muligt ikke at lade det føre til, at du bliver i tvivl om hvorvidt han er glad for vuggestuen eller ej.
Børn har kun brug for valg og forklaringer der passer til deres udvikling. Han kan og skal ikke vælge om han vil i vuggestue. Det er et valg du tager og du må stå ved dette valg over for din lille dreng.
Tro også på, hvad pædagogerne siger om din lille dejlige dreng, som de beskriver, er tilpas derover.

Jeg tænker ikke din søn er psykisk utryg, men har brug for din hjælp og støtte til at magte at hverdagen er ændret ved at han ynglings pædagog ikke er der mere.
Støt ham i at være sammen og glad for de andre pædagoger, han viser og fortæller dig jo at han er klar til dette og kan magte det.

Jeg tro ikke du har grund til at spekulere så meget i din hverdag som du beskriver du gør.
Du har en lille sund dreng, som reagerer helt sundt og naturligt på omstændighederne i sit liv.
Du støtter ham og gør det allerbedste du formår, ved at være opmærksom og give ham de bedst mulige betingelser for at han skal kunne være tryg.
Stol på dig selv og vær tilfreds med det du gør, for ud fra hvad du skriver er det godt og fint.
Bekymringer slipper vi ikke for når vi er blevet mor, de følger med moderskabet, men de skal ikke gerne tage overhånd for os.

Jeg ønsker dig held og lykke og håber du kan slippe nogle af dine bekymringer, nyde og være opmærksom på alle de ressourcer og kompetencer din lille dreng viser og fortæller dig han har.

Med venlig hilsen