kærlighedskager
11. februar 2011

Her får du opskriften på Valentine muffins med chokolade samt forslag til, hvordan du kan pynte din helt egen kærlighedskage med Dr. Oetkers små, delikate hjerter i hvid og mørk chokolade, dekorationsglasur i hvid, lys og mørk chokolade samt søde, røde cocktailbær.
Valentine muffins med chokolade
(16 stk)
Ingredienser
• 250 g smør
• 125 g mørk chokolade
• 300 g sukker
• 1 spsk vanillesukker
• 3 æg str. m/l
• 100 g hvedemel
• 50 g kakao
• 1 tsk bagepulver
• 75 g hakket mørk chokolade
• 75 g lys chokolade
• 75 g hvid chokolade
Pynt fra Dr. Oetkers
• Chokoladehjerter
• Choko dekorationsglasur
Fremgangsmåde
• Smelt smør og chokolade i en gryde ved svag varme.
• Pisk æg, sukker og vanillesukker skummende og luftigt.
• Vend sigtet hvedemel, kakao og bagepulver i dejen.
• Rør chokoladesmørret forsigtigt i og dernæst hakket chokolade.
• Fordel dejen i hjertemuffinsforme eller almindelige muffinsforme.
• Bag dem ved 180°C varmluft i ca. 20 min.
• Mærk efter med en gaffel eller strikkepind om kagerne er bagt. Så længe der sidder dej på gaflen, er kagen ikke bagt færdig. Afkøl kagerne på en bagerist.
• Pynt med chokoladehjerter og chokoladeglasur og skriv en sød besked til din elskede.










































