kærestens søn opfører sig dårligt

Hej Charlotte,

Jeg håber du kan hjælpe mig. Jeg har et forhold til en enlig far med et delebarn (en søn) på 9 år som styrer hele hans liv..
Han har været dele barn siden han var 2 år og alt har kun drejet sig om ham når han var hos sin far.
Vores forhold startede for 3 år siden, men i starten så vi kun hinanden når han ikke havde sin søn. Der gik ca. 1½ år før jeg mødte han søn, som i første omgang fik at vide at jeg var en arbejdskollega.
Efter et halv år begyndte vi at være sammen i weekenden når han også havde sønnen og jeg sov hos dem. Det var svært for sønnen, for han var vandt til at sove hos sin far. Men hvordan lærer man en dreng på næsten 10 år, at han skal til at sove på sit værelse? Så nu, når vi sover sammen, går der et par timer og så kommer drengen ind til os, hvilket resulterer i at min ven går med ind og sover på gulvet ved siden af sin søns seng. Hvordan løser vi det problem?
Vi har også problemer med sønnen når vi har gæster. Lige så snart der kommer gæster bliver han sur og når de taler til ham, svarer han ikke, men kigger på dem som var de luft.
Skal vi i byen til fødselsdag vil han ikke med, når vi kommer frem vil han ikke ud af bilen og når vi kommer ind gemmer sig bag sin far ...
Ja, jeg kunne blive ved og har virkelig brug for hjælp til at komme videre - vores forhold hænger i en meget tynd tråd.

_____________________________________________________________________________

Hej,

Tak for dit spørgsmål her i brevkassen.
Det kan være en vældig svær situation, at indgå i et forhold, hvor der i forvejen er et barn. I jeres tilfælde har din kærestes søn i flere år været alene med sin far når de var sammen, og de har selvfølgelig opbygget en rytme og en ramme om hvordan de er sammen.
Denne rytme ”er truet” ved at du kommer ind i billedet, og det kan være vældig skræmmende for din kærestes søn.
Du spørger om, hvad I kan gøre for at komme videre I jeres situation.
Der er aldrig nogle endegyldige svar på, hvad man kan og skal gøre, da det jo altid afhænger af det enkelte barn og af barnets situation og af situationen i det hele taget.
Jeg kan ikke her i brevkassen give dig et helt konkret svar på, hvad der vil være det bedste i netop jeres situation, da dette altid vil kræve et nærmere kendskab til jeres familie og drengen og vil kræve en personlig samtale.
Men jeg kan give dig nogle generelle svar og tanker i forhold til det du skriver her i brevet.
Drengen er ked af, at hans vante liv med far er gået i opløsning, og har ud fra hvad du skriver meget svært ved at affinde sig med sin nye situation, hvor du er inde i billedet. Han har brug for sin fars hjælp og din hjælp til at klare denne situation og finde en måde at takle situationen på.
Og som udgangspunkt er det vigtigt at huske, at det altid er svært for børn at acceptere når mor eller far får nye kærester.
Din kærestes søn oplever, at du som ny kæreste frarøver ham sin far på nogle punkter, da han jo er vant til gennem flere år, at have ham alene.
Han oplever pludselig at far bliver optaget af en anden voksen, og han er ikke i tvivl om at dette her, det er et tegn på at der vil ske nogle forandringer, og udsigten til forandringer vil for de fleste børn gøre at de blive lidt utrygge.
Han bruger derfor kræfter på, at undersøge om far forsat holder lige meget af ham, nu hvor du er kommet ind i billedet. Denne ”undersøgelse” kan for forælderen og den nye kæreste være en belastende periode og kræver mange kræfter at stå igennem.
Det er helt almindeligt, at der opstår vanskeligheder når der kommer en ny partner ind i billedet, og det er vanskeligheder der kan stå på i lang tid, ligesom de kan være svingende i styrke.
Mange børn opfører sig anderledes end de plejer, de kan blive jaloux og kan i deres samværsform blive meget afvisende. For jeres dreng vil det være en stor omvæltning at du nu er inde i billedet, og at du nu pludselig også er en person i fars liv der betyder meget for ham.
Når man er 9 år, bruger man mange af sine kræfter på at koncentrere sig om at blive stor, og man er nået et skeptisk udviklingstrin, hvor man forlanger at voksne må gøre sig fortjent til at få respekt og kærlighed, det gives der ikke bare ud af.
Det er ikke ualmindeligt, at nogle af frustrationerne, kommer til udtryk i vrede. Et barn kan i denne alder mange gange vælge at klare sin angst for alt det nye ved at være og udvise en vældig vrede i hverdagen eller i situationer som er svære at magte og forholde sig til. F.eks. når I skal på besøg hos andre eller skal have gæster i jeres eget hjem. Jeg tror han har en følelse af, at være bange for at blive tilovers.
Det er svært for din kæreste at udholde, at det barn som han elsker meget højt er vred og ked af det, og det ligger så lige for at efterkomme hans krav på alle mulige fronter.
Du er nødt til som voksen - og ny i forholdet -, at udvise stor tålmodighed og give drengen den nødvendige tid og rum til at vænne sig til alt det nye, der sker i hans lille liv.
Du og din kæreste må støtte ham i at det er svært og meget anderledes for ham, at alt ting er nyt og anderledes. I må anerkende de følelser han har og støtte ham i at disse følelser er ok at have, men fortæl ham også at I vil hjælpe ham og at I skal hjælpe hinanden alle sammen, for at finde ud af det på den bedste måde. Det vil være godt, hvis far fortæller at han er meget glad for dig og er glad for at være kæreste med dig. Fortæl også at det ikke betyder at far er mindre glad for ham, man kan sagtens være glad for flere personer på en gang. Snak med ham om, at han jo også er glad for både mor og far, nogle kammerater eller nogle i familien. Lyt til ham, hør hvad han siger og tag hans følelser alvorligt. Det er vigtigt for ham, at føle sig forstået, det gør det lidt nemmere at rumme det der er svært.
Det er en stor udfordring du er gået ind i som kræver mange kræfter af dig, men det er også en udfordring som kan bringe dig mange og store glæder. Vi får altid tilført en gave når vi er sammen med børn og ikke mindst er de gavmilde i stor grad, når vi som voksne har fået deres tillid.
Du og din kæreste må tage en snak med hinanden om, hvordan I på bedste mulige vis kan hjælpe ham med at acceptere og håndtere den nye situation.
I bliver nødt til at tale sammen om hvilke forventninger I har til hinanden, og aftale nogle fælles holdninger og regler til hvordan i ønsker det skal være i jeres familie når i er sammen alle tre.
I skal se det som en opgave I skal løse sammen, for I har brug for hinandens hjælp til at klare denne opgave. I må som par tale meget sammen om tingene, sætte ord på over for hinanden om hvad I tænker og føler, for det er den eneste måde I kan støtte og hjælpe hinanden. Det er også vigtigt at I taler med hinanden om at jeres forhold og kærlighed til drengen er forskellig, og om hvad det har af betydning for jer.
Tal med hinanden om, hvornår det går godt, hvornår er I mest glade sammen. Kan I gøre noget mere at dette, så v får skabt så mange gode oplevelser sammen som muligt.
Husk også at fortælle drengen, når det har været rart og dejligt det i har lavet sammen.
Saml på de gode oplevelser….det er dem der skal giver jer overskud og kræfter til at klare de situationer der er vanskelige.
I må opretholde en ”fælles front”, hvor I lader hinanden vide hvad I siger til drengen i forskellige situationer, hvordan I vil takle de forskellige situationer.
Det er vigtigt, at han får en fornemmelse af at I er enige, så han ikke behøver at bruge sin energi på at skulle spille jer ud mod hinanden. Hvad har I af grænser for hvad han må bestemme?
Sig til ham, at I godt kan forstå, at det kan være svært at skulle besøge mennesker han ikke kender så godt, men at i vil hjælpe ham så det bliver mindst svært for ham.
Lad ham f.eks. tage noget med han kan sidde at beskæftige sig med, hans Gameboy (hvis han har et sådant), eller et blad eller andet han er glad for at beskæftige sig med. I skal lade skinne igennem, at det ikke er til diskussion om han vil med, for det skal han, men tal med ham om, hvordan han kan komme til at synes det kan være rart at være på besøg.
Mht. at sove alene om natten, må I først og fremmest blive enige om, hvordan I vil have det skal være. Hvis I vil have, at han skal sove alene på værelset, må i aftale hvordan I så kan vænne ham til det og hjælpe ham og derefter tale med ham om det.
Det vigtigste er at I bliver enige om hvad I arbejder hen imod og hjælper hinanden med at få skabt denne forandring.
Du skriver at jeres forhold hænger i en tynd tråd, og denne følelse er vigtig at tage alvorlig. For I skal passe godt på jer selv og jeres forhold. Det kan være rigtig svært, når der er spændinger mellem jer i forhold til drengen, og det er for mange noget af det der kan tære meget hårdt på et parforhold. Så hvis I vil hinanden og jeres forhold skal I gøre noget ved det, ved at tale med hinanden om det. For nogle er det en rigtig god investering at få hjælp udefra til at tale disse ting igennem.
Det er altid en god omsorg at give både til sig selv, til sit parforhold og til barnet eller børnene der er i forholdet.
Jeg håber I ”finder melodien” og får jeres familieliv til at fungere på en måde som vil være givende og positiv for jer alle tre.
Jeg ønsker jer held og lykke.
Har I yderligere spørgsmål er I velkomne til at skrive igen her til brevkassen. Der ligger også andre spørgsmål her i brevkassen om emnet og det er måske også noget der kunne bibringe jer nogle gode ideer til hvad I kan gøre.

Venlig hilsen