kæmpestor fortællemagi!
15. februar 2011
”Den kæmpestore bjørn” har det hele. Og mere til. Vi er godt underholdt i denne pragtfulde, flotte og spændingsfyldte animationsfilm om to søskende og deres venskab med en bjørn i de nordsvenske skove. På den anden side er det hele også en lille smule for forenklet og banalt. Måske fordi ”Den kæmpestore bjørn” er en debut, og så kan vi jo glæde os, fordi der trods alt er så fantastisk meget potentiale tilstede i denne rørende animation fra Esben Toft Jacobsen. Hvor er det livsbekræftende at få tematiseret søskendeforholdet og natur vs. menneske på en så både eventyrlig, magisk, vedkommende og tankevækkende måde.
Handling
Jonathan og hans lillesøster Sofie er på ferie hos deres morfar i den barske svenske natur. Ved et uheld kommer de udenfor morfarens grund og ud i den store farlige skov ”Storskoven”, de er advaret imod. Jonatan må lede efter sin irriterende lillesøster og møder nu en arrig skovhugger, der vil den sagn ombundne kæmpebjørn til livs. I sin tid har den gigantiske kæmpebjørn tilintetgjort en landsby og skovhuggeren vil ikke tilgive den. Jagten går ind og det skal hurtigt vise sig, at den kæmpemæssige store bjørn, har brug for børnenes hjælp for at klare sig mod skovhuggeren.
Den kæmpestore bjørn er et imponerende stort væsen, der går i ét med skoven, hvor den lever og bor. I sig selv meget poetisk og smukt tænkt og tegnet. Lige så uregerlig og faretruende som den er til en start, lige så mild og god viser den sig at være, da Sofie med et barns umiddelbarhed og ukuelige tro på det bedste lykkes at tæmme den. Troen på det gode og viljen til at handle ret, bliver filmens klare intention da søskendeparret sætter alt ind på at redde bjørnen fra den bryske skovhugger. Det er smukt og rørende, at filmen til slut kalder på eventyr og magi, da de små frøer bliver redningen for ikke bare bjørnen men hele skoven. Samtidig bevæger filmen sig her på den faretruende kant, hvor det kan blive lidt for forudsigeligt og sukkersødt.
At hjælpe andre
I ”Den kæmpestore bjørn” bliver vi mindet om, at størrelsen ikke betyder spor, og at vi alle har brug for hinanden uanset om vi kan fremstå nok så store og stærke. Samtidig viser filmen også hvor destruktivt, ødelæggende og i sidste ende selvudslettende det er at fylde sit liv med had, sådan som skovhuggeren gør. Filmen er umiddelbart en tilforladelig og typisk vinterferiefilm for børnefamilien, hvor vi endnu engang får præciseret, at de stærke må drage omsorg for de svage – og at det er vigtigt også at kunne tilsidesætte ens egne behov. På sin vis ganske idealistisk sådan som mange forældre gerne vil se en god familiefilm være. Men det store spørgsmål er altid hvorvidt filmens virkemidler fungerer så børnene tager budskabet til sig eller ej. Jeg håber det oprigtigt!
Store følelser i spil
I mine øjne bliver ”Den kæmpestore bjørn” desværre lidt rodet og uklar i sin formidling, fordi børnene ikke ubetinget handler, som vi med rette kan forvente at de bør gøre eller hvad vi synes er naturligt. Men måske er det fordi, filmen gerne vil have lidt kant og det kan kun hilses velkomment! Jeg synes imidlertid, at børnenes handlinger indimellem overrasker lidt negativt. Filmen lider i mine øjne af begrebsforvirring. Er børnene ude på at hjælpe en ven i nød og mærker de derfor angst, bekymring og uro når skovhuggeren er i hælene på dem. Eller er der tale om at disse følelser forveksles med panik, skræk og dødsangst, som får dem til at handle irrationelt til tider. Er det positivt at vise børn, at vejen ikke altid er ”lige” eller lægger de slet ikke mærke til de ting. Samtidig synes jeg også at den mindste af børnene har replikker, som hører til i den ”gammel-kloge” afdeling.
Kæmpestor applaus!
I en tid hvor 3D er kommet for at blive, kunne det være mere end ønskeligt at se ”Den kæmpestore bjørn” omsat til dette format. Filmen sprudler af drama, spænding og uhygge, men vel at mærke samtidig fortalt i et flot poetisk filmsprog. Jeg tænker på Bamses ven på månen der siger ”Vi har lynene travlt men vi tager det med ro ..”. Og sådan er det i ”Den kæmpestore bjørn” hvor spændingsfrekvensen er høj, men fortællestilen og filmsproget er alt andet end amerikansk. Hvor flot!
Less is more!
Fremdrift er der masser af og denne fantastiske film ville vel nok blive næsten fabelagtig ved at blive pudset af og tunet med 3D effekter, men kan sagtens stå alene. ”Den kæmpestore bjørn” har ikke brug for fart, action eller mere drama. Den er så intens, levende og stærk. En hel igennem stor animationsfilm om mennesker og natur. Alt det opnås blandt andet fordi Esben Toft Jacobsen giver os en film med færre replikker, færre mennesker og en desto stærkere fremtoning af de karakterer filmen indeholder. Det er klogt og interessant at opleve. Filmens drys af morale, magi og naturromantik gør det hele komplet. Slet, slet ikke så dårligt!
Se trailer og ekstramateriale til filmen her ...
