jaloux steddatter
16. marts 2006
Jeg har nu levet med min kommende mand i lidt over et år. Jeg er meget glad for ham, men vi skændes.
Hans datter på snart 8 år bor hos os, men den mindste på 5 bor hos sin mor. Vi ser hende kun 1 gang om måneden.
Problemet er datteren på 8 år. Hun er meget jaloux på min søn – og også på sin egen lillesøster. Der foregår en voldsom magtkamp og stor konkurrence mellem børnene.
Hun er en utrolig sød pige og meget hjælpsom, men hun vil have at alt drejer sig om hende og vil ikke dele hverken sin far eller mig med nogen overhovedet.
Det tærer på vores forhold og på vores børns indbyrdes forhold, at det altid er en konkurrence om hvem der kommer først, hvem der er hurtigst, hvem der er stærkest, hvem der er dygtigst o.s.v og o.s.v....
De kan efterhånden ikke lege sammen og vi har flere gange måtte bryde ind og bede hende om at holde sin mund og passe sig selv.
Hvad skal vi gøre og hvorfor gør hun som hun gør? Hendes søster der har brug for vores kærlighed og forståelse samt opmærksomhed når hun endelig er hos os, ender altid med at græde fordi hendes storesøster har slået, kaldt hende dum eller prøver at sætte hende i miskredit hos min mand og jeg ved at lyve om ting hendes søster ikke har gjort…
Hjælp os!
De magtesløse forældre
____________________________________________
Kære jer
Ja, sikke en redelighed. Børn er vores glæde - men også dem der giver os de grå hår.
Jeg syntes I skal kontakte en børnepsykolog eller familieterapeut og få hjælp.
Kender I ikke en selv kan I få anbefalet een ved at henvende jer til kommunen. I kan også, alt efter hvor I bor i landet, kontakte Kempler Instituttet og se om Jesper Juul giver familierådgivning - for det skal til!
I er kørt fast og jeg kan simpelthen ikke hjælpe pr. brev. Og hjælpes skal hun - og I.
I det sociale fællesskab må vi alle indordne os under nogle spilleregler og hvis man ikke lære at overholde dem, bliver man sat udenfor. Det er som regel ikke noget vi siger højt, men det ses og mærkes.
Børn som har svært ved at overholde de sociale spilleregler, kan være svære at holde af og have tålmodighed med. Der er dog ingen tvivl om at de – måske i endnu højere grad end andre børn - har brug for masser af forståelse og kærlighed.
Hvis jeres datter ikke skal ende med at tage sin opførsel videre ud i livet ( skolen etc.) skal hun have hjælp. I skolen – som i alle andre sociale sammenhæng – vil hun opleve at omverden ikke accepterer hendes opførsel. Bliver hun først holdt udenfor kan det være meget svært at komme ind og være med igen. Så hjælp skal til.
Det er ikke kun hende, men hele familiens problem og skyldes måske at der ikke er sat tydelige og konsekvente grænser. Man kan som forældre indimellem komme til at slække på reglerne i et uhensigtsmæssigt forsøg på at vise barnet sin omsorg og kærlighed. Men hvad disse børn oftest har behov for er nogle meget klare, trygge og ikke-diskutable retningsliner. En familieterapeut kan vejlede og støtte jer i processen.
Jeres datter vil muligvis protesterer over at skulle lærer de svære sociale spilleregler, men hun vil sætte pris på det senere i livet og I vil være glade for at have taget ordentligt affære.
God vind og kærlige hilsner, Ingrid Ann Watson
