ingen contra uden pro!
7. november 2005

_____________________________________________
Helt ærligt, det kan da ikke passe, at dette debatsted skal være forbeholdt de hellige naturligt-fødende-i-smerte. Masser af kvinder får kejsersnit og har det meget fint med det. Selv har jeg gennemført to fødsler ved planlagt kejsersnit, og det er gået fint og flot og helt uden mén.
Jeg er egentlig ikke et mor-ønsker kejsersnit. Jeg røg på vognen, fordi min læge skønnede, at der kunne komme komplikationer, hvis jeg gennemførte en almindelig fødsel, pga. en tidligere operation i området. Så derfor blev løsningen planlagt kejsersnit begge gange, selv om et par enkelte næsvise læger og jordemødre undervejs ikke syntes, at kejsersnit var noget, der nogen sinde skulle have været opfundet...
Men hvis jeg ikke havde fået "tilbudet" af min læge, som støttede mig i beslutnngen hele vejen, kunne jeg muligvis have fundet på at ønske det selv. Måske, jeg ved det ikke, men hvorfor ikke?!
PRO: Med et kejsersnit kan man planlægge tidspunktet for fødslen, bl.a. så der er taget hånd om de praktiske ting ifm. fødslen, fx pasning af barn I. Man går ikke i tusinde stykker i mellemkød og endetarm, og man får ikke ødelagt sin bækkenbund ved at få trykket den halvvejs ud af livet, hvilket kan give mange gener senere i livet med bl.a. nedsunken livmoder. Lægerne har normalt fuld kontrol over forløbet, og der er ingen trykkede børn eller børn, der mister vejret, får navlestrengen om halsen etc. På Rigshospitalet forventer de nu, at en kejsersnitindlagt kun har behov for at opholde sig på hospitalet i 1½ - 2 døgn efter indgrebet, så værre er det ikke - og man er typisk oppe at gå samme dag som indgrebet. Det er sandt, at man skal vare sig for at løfte tunge ting i nogle uger efter, men det går jo over igen. Mine ar er rigtig flotte, det ene er lagt oven i det andet, så her 9 måneder efter min anden fødsel har jeg bare et enkelt tyndt hvidt ar hen over min kønsbehåring.
CONTRA: Et kejsersnit er et kirurgisk indgreb, og der ér en reel risiko for at ting går galt, ligesom ved enhver anden operation. En del kvinder føler, at de er gået glip af noget "naturligt" (i dette tilfælde: en anderledes smerte). - Og hele koret af selvfede kvinder og specielt mænd, som synes, at kvinder bare skal lukke arret og være glad for at få lov til at nyde hele verdens smerter, er med til at give kejsersnitkvinder en følelse af at være forkerte - fx siger man åbent og ærligt, at de har IKKE FØDT, de har FÅET KEJSERSNIT. Men ungerne ér jo altså faktisk kommet ud...
Jeg ved, at fødsel ved kejsersnit kan gå galt, men det kan en almindelig fødsel bestemt også, det har jeg hørt adskilligt flere eksempler på.
Til de kvinder, der først gennemgår timer og dage med ve-smerter og for derefter at få et akut kejsersnit, kan jeg kun sige: Hvor er det surt. Det er synd for jer, specielt hvis I faktisk gerne ville have været igennem en naturlig fødsel! Til alle andre: Prøv at se tingene lidt mindre enøjet; korstogenes tid ér faktisk forbi! Hvis mænd skulle føde, ville der kun være kejsersnit, det er jeg helt overbevist om...
VH/ Ingen-contra-uden-pro










































