hvordan tackler man adfærdsproblemer?

Hej Charlotte,

Vi har en søn på 4 år, som gennem de sidste 2 år har haft en del problemer med at tackle dagligdagen i vuggestue og børnehave og nu efterhånden også herhjemme.
Det har specielt udmøntet sig i at han af til har bidt andre børn. Der har nu været en længere periode, hvor han ikke har bidt andre, men pludseligt er han startet igen og når han bliver irettesat af pædagogerne kan de nærmest ikke komme i kontakt med ham da han bare griner ”fjollet” og når vi taler med ham om det hjemme er det ofte samme adfærd vi ser. Det kan nogen gange være helt umuligt at få ham til at stoppe igen. Det værste er at han nu bliver set som den dreng, som bider og vi ved at flere forældre har forbudt deres børn at lege med vores søn og selv om det måske er forståeligt er det næsten ikke til at bære at han skal sættes uden for samværet med de andre børn. Han er normalt ellers en glad dreng med masser af charme og som de andre børn finder lidt spændende at være sammen med.
Vi har desuden ret svært ved at være sammen med andre da han konstant tilkalder sig opmærksomhed (det er både når vi er alene med ham og når vi er sammen med andre mennesker). Når vi er ude er det yderst vanskeligt da han efter meget kort tid begynder at kræve fuld opmærksomhed, ofte med gråd og skrigen til følge, og såfremt han ikke får det som han vil have det begynder han at slå på ting han kommer forbi.
Han har utroligt svært ved at slappe af og er faktisk konstant i gang i alle hans vågne timer.
Vi har, i samråd med børnehaven, forsøgt at være konsekvente i vor måde at håndtere de mange udbrud men vi ser desværre ikke nogen udvikling og vi er efterhånden ret så fortvivlede over situationen.
Vi håber du har et godt råd til hvordan vi kan tackle situationen.

Mange hilsner fra
Torben

_________________________________________________________________________


Hej Torben

Tak for dit spørgsmål til mig her på BarneGuiden.
Der er mange forældre, der oplever at deres børn bider i en periode, og det er aldrig en rar situation.

Det er godt, at I samarbejder med børnehaven om at hjælpe jeres dreng til at finde en anden måde, at udtrykke sin vrede og frustrationer på. For der er ingen tvivl om at jeres dreng har brug for jeres hjælp og jeres forståelse til, at få løst sin måde at reagere over for andre børn på.

Du skriver der har været en længere periode, hvor jeres dreng ikke har bidt de andre børn, men så pludselig er startet på det igen. Jeg bliver meget nysgerrig på, hvad der har været anderledes i denne periode, hvor jeres dreng har kunnet udtrykke sig på anden måde end at bide.

Det er vigtigt, at I (måske sammen med børnehaven) prøver at finde ud af hvad der har gjort at jeres dreng i denne periode ikke har bidt. Hvordan har han gjort i stedet, når han har været vred? Hvad har I som forældre gjort anderledes og hvad har personalet gjort anderledes, siden det i denne periode har været mulig at hjælpe ham til at udtrykke sig anderledes.

Den ”pludselighed” du beskriver, indebærer den forandringer? Har der været udskiftning af personale, kommet nye børn eller andet. Er der sket forandring derhjemme, har i oplevet noget usædvanligt, været udsat for tab eller andre ulykkelige situationer i familien eller omgangskredsen.

Er der i det hele taget sket nogle forandringer, som kan have haft betydning for jeres dreng, så han måske derfor har følt sig presset og utryg og derfor er vendt tilbage til et gammelt og velkendt mønster.

Det er ikke unormalt at børn i en periode tyer til at bide når de skal udtrykke sig, men når jeres dreng nu er blevet 4 år og formentlig også har sprog, er der godgrund til at I reagerer og prøver at finde ud, hvad det er der sker når han bider. Det er vigtigt, fordi at reagere sådan kan true barnets sociale position, som du også skriver du er bekymret for i forhold til din søn. Det kan medføre at barnet bliver stemplet af både kammerater, deres forældre og af personale, og det kan være svært at komme af med et sådan stempel igen. Derfor er det meget vigtigt, som i gør, at søge og finde nogle måder at hjælpe jeres dreng på.

Der kan være flere grunde til at børn bider, og det er en god ide at gå på opdagelse i hvorfor og hvornår jeres dreng bider.

Det der som udgangspunkt skal afholde jeres dreng fra at bide, er evnen til at se at andre bliver kede af det, at det skader de andre børn – have empati -, som udvikles fra omkring 2 års alderen.
Når et barn udover denne alder bliver ved med at bide, kan det skyldes at det ikke har udviklet empati i tilstrækkelig grad. Det kan være at barnet simpelthen ikke forstår hvorfor de andre græder når det bider. Når dette er tilfældet, består arbejdet i at hjælpe barnet til udvikling af denne forståelse.

Man kan prøve at vise barnet, hvad der sker når det bider. Forklar det, at det gør ondt på kammeraterne at blive bidt. Det skal ikke siges vredt og med løftet pegefinger, men med den hensigt at hjælpe barnet til at få en forståelse og indsigt i hvad barnets handlinger medfører.

Det er ikke kun i situationer hvor barnet bider, at man skal forklare…… Det kan f.eks. også være når et barn falder og slår sig og derfor græder. Sig til barnet: ”Se lille Sofie græder fordi hun har slået sig og det gør ondt på hende”.

Nogle børn bider også fordi de har indestængte aggressioner der skal ud og som kommer ud gennem at bide.

Det kan ofte handle om, at der er noget i barnets liv der ikke er som det skal være.
Det kan f.eks. være at barnet ikke trives i institutionen, eller der er uro på hjemmefronten. Det behøver nødvendigvis ikke at være massive problemer, men det kan være at der sker for meget i barnets liv, enten for mange aktiviteter, eller fordi der er for mange ting barnet skal forholde sig til.

Endelig kan det også handle om at barnet ikke får opmærksomhed nok.
Et barn der bider, opnår at få negativ kontakt, og hvis det i øvrigt får meget lidt kontakt, så opleves dette som bedre end ingen kontakt.
Når han bider skal han have at vide, at det må han ikke, men pas på, at det ikke bliver i disse situationer han oplever mest kontakt og mest opmærksomhed.

Derfor er det vigtigt at prøve at give jeres dreng positiv kontakt og opmærksomhed, både i børnehaven og derhjemme.
Opmærksomheden skal være i situationer, hvor han ikke har bidt, og den skal komme fordi man som voksen har lyst til at give den, og være sammen med barnet i andre situationer end når han bider.

Når jeres dreng bider, skal i fortælle ham, det er ok at blive gal og vred, men vis ham og fortæl ham hvordan han kan reagerer i stedet for at bide. F.eks. sig til ham:
”Det er helt i orden du bliver sur på Peter, når han tager legetøjet, men jeg vil ikke have du bider ham. Sig til Peter, at du bliver sur og vred på ham og at han ikke må tage legetøjet. Kom så skal jeg hjælpe dig med at sige det til Peter”.

Han har brug for jeres forståelse, og i kan hjælpe ham, ved at fortælle og vise ham hvad han skal gøre i stedet for at bide.
I og børnehaven må hjælpe jeres dreng med at vise følelser på en socialt acceptabel måde. Husk det kan være en lang og også for nogle børn en svær og anstrengende proces, at lære at vise sine følelser på en acceptabel måde, og de har brug for massiv støtte fra deres nære voksne.

Jeg ved det kan være en svær periode at komme igennem, men det vil i de allerfleste tilfælde hjælpe i takt med at barnets sprog udvikles yderligere. Det kan hjælpe barnet, at vi som voksne i en periode er meget tæt på barnet, så det ikke lades alene. Vi skal udstråle en forståelse for barnets voldsomme følelser, men samtidig hele tiden hjælpe barnet med at bruge sproget i stedet for at bide.

Husk også, at bevare roen når han bider, undgå så vidt muligt at fare op og råbe af ham. Han gør det ikke af ond vilje, men fortæller jer, at han har brug for forståelse og hjælp fra jer voksne der er omkring ham.

Ros ham i situationer, hvor han laver nogle gode ting, hav øje for disse og kommenter på dem.
Jeg er sikker på, at der er mange situationer, der kan roses og kommenteres, og hans selvværd vil blomstre og i vil se en glad lille glad fyr :o) Han har brug for at blive bemærket på alle de andre ting han gør når han ikke bider.

Tal også sammen med børnehaven om hvad han er god til, hvad han kan lide at lege med og om hvad der kan gøre ham rigtig glad i hverdagen. Hvornår går det godt og i hvilke situationer leger han bedst med de andre børn. Find ud af, hvordan disse situationer adskiller sig fra andre, og se om der kan gøres mere af dette.

I har jo også altid den mulighed, at kontakte PPR-psykologen der er tilknyttet børnehaven, og dette kan i også gøre, selvom jeres dreng ikke er henvist til psykologen. Nogle gange kan det være en rigtig god ide at få en udefra til at hjælpe med at se på situationen med andre øjne.
For nogle er det en god ide at have en sådan samtale sammen med børnehaven.

Jeg håber I kan bruge mit svar og ønsker jer held og lykke og håber i sammen med børnehaven finder en god og hensigtsmæssig måde at hjælpe jeres dreng gennem denne periode.
I er altid velkomne til at skrive igen.

Venlig hilsen