Hverdagsmad fra elBulli
20. april 2012

De ansatte kalder måltidet for "familiemåltidet" og her samles hele personalet i en ellers travl hverdag, for sammen at nyde et godt måltid mad. Måske kunne man umiddelbart tro, at de ansatte nyder den samme mad under familiemåltidet, som gæsterne i restauranten. Men det gør de ikke. Familiemåltidet består af helt almindelig, og selvfølgelig varieret og ernæringsmæssigt velbalanceret, mad.
Der er tale om enkle, rustikke og velsmagende måltider, som byder på blandt andet Vichyssoise, Gazpacho, Ossobuco, mandelkage og chokoladecookies. Retterne præsenteres i lettilgængelige opskrifter, og selvom nogle af dem umiddelbart lyder vanskelige, så kræver det ingen forkundskaber at følge dem, da alt forklares udførligt, trin for trin, i ord og billeder.
Med inspirerende tips, tricks og metoder til, hvordan du får det meste ud af ingredienserne og bruger mindst mulig forberedelsestid, lister over gode basisvarer og med gode råd omkring planlægning, inspirerer bogen til forrygende lækker mad til hele familien - oven i købet på et økonomisk venligt budget.
Titel: Hverdagsmad fra elBulli
Forfatter: Ferran Adria
Forlag: Politikens Forlag
Bestilling: Online>>










































