hun slår de andre børn

Kære Charlotte
Vi har en pige på 20 måneder. Hun er en lille charmetrold og en glad pige. Min spørgsmål handler om at hun kan finde på at slå os - og også børn hun leger med.
Når vi leger sammen virker hun glad, men lige pludselige kan hun finde på at slå os i ansigtet. Selvom vi sige flere gange at mor og far ikke vil have det, slår hun alligvel. nNogle gange sætte vi hende fra os. Hun bliver meget ked af det, og efter et stykke tid kommer hun op og vi får et knus, men idimellem fortsætter hun med at slå igen kort efter. Vi har også prøvet at vende ryggen til hende, men det er heller ikke til stor hjælp. Jeg bliver så ked af det når hun gør det, og ved næsten ikke hvordan vi skal tackle det. Det jeg synes er mest træls er når hun slår andre børn. Det kan komme lige pludselige, f.eks, når vi skal hilse på andre børn.


Tusind tak J
_______________________________________________

Hej

Tak for dit spørgsmål.

Det kan være svært at forstå hvorfor små børn slår, og vi voksne kan i mange tilfælde slet ikke finde grunden til de gør det….-:”Vi hygger os jo lige så godt og har da ingen grund til at slå”! Vi bliver kede af det, når vores børn slår, og som du skriver er det svært når vores barn pludselig slår andre børn. Vi kan også blive bange for, hvad andre tænker om os når vores barn slår og vi kan være bange for, om det kan betyde, de andre børn ikke vil lege med hende.

Jeg vil allerførst sige til dig, at der ikke findes nogen manual der er lige til at gå efter, som meget hurtigt vil løse problemet. Det vil være en længere proces at hjælpe jeres datter med at ændre måden at reagere på,og noget af det er en ganske naturlig udvikling hun skal nå til for at kunne skabe forandring. Men jeg kan læse at I hjælper hende godt på vej med de ting i allerede gør. I må nok væbne jer med tålmodighed og tænke, at I mange gange skal vise hende at hun ikke må slå – igen og igen – lige som I netop gør. Som forældre kan man synes at NU må hun da have forstået hvad jeg har sagt…men, men måske det skal siges og forklares nogle/mange gange endnu.

Når man er i den alder som jeres datter, er der være store følelser i spil i forskellige situationer, og jeres datter har endnu ikke ord til at forklare, hvad det er der sker med hende. Hun kan blive fyldt af følelser som er svære at rumme, som at blive rigtig vred, irriteret, rasende, bange, usikker. Også følelser omkring at have det rigtig dejligt kan være svære at rumme, eller lige vide hvad man skal gøre ved og da hun ikke har ord, bruger hun kroppen og i dette tilfælde slår hun.

Det er ikke ualmindeligt at børn i denne alder finder på at give udtryk for følelser med at slå (og bide), da deres ordforråd endnu ikke er udviklet og stort nok til kun at bruge sproget – de taler stadig også meget med kroppen….. Det tager tid, kræver øvelse og en vis alder i forhold til udvikling at kunne kontrollere vrede og andre store følelser. Det er en tid, hvor børnene stadig ikke kan få sproget – alene - til at kommunikere med os og hinanden , og så ligger det helt naturligt lige for, at bruge de fysiske færdigheder til at meddele sig til omverdenen med.

Jeres lille pige har brug for jeres hjælp til at takle situationerne og det er jo også det I gør, når I reagerer på forskellig vis når hun slår. Jeres reaktion har betydning for hvordan hun vil takle sådanne situationer videre frem. At I giver udtryk for at det må hun ikke, er selvfølgelig nødvendig og en god måde at hjælpe hende på. For hun er også på opdagelse i sit lille liv, hvor hun er på udkig efter at få erfaringer med hvordan man kan reagerer i forskellige situationer. Hun er også i gang med at lærer sociale spilleregler om, hvordan man indgår i sociale sammenhænge med andre og hun kigger på og lærer af jer……i er rollemodeller!

Så meget som I kan, er det godt at bevare roen, og forblive rolig i stemmen, selv om du synes, at Nu er det nok og NU må hun forstå. Fortæl hende igen og igen, at hun ikke må slå og sæt hende ned på gulvet. Når hun stadig ikke er ældre er det godt ikke kun at bruge ord, men også handle f.eks. ved at sætte hende fra dig, ned på gulvet.

Fortæl hende det gør ondt på dig eller den lille ven hun slår på. Fortæl hende at det gør ondt på mor. Ligeså med andre børn…:” Se nu bliver Anna ked af det fordi det gør ondt på hende at du slår”. Det er med til at dit barn lærer og udvikler empati for andre mennesker, og du hjælper hende på denne måde med at lære at aflæse og sætte sig ind i hvordan andre har det.

Nu skal du ikke fortvivle, for det er ikke noget din datter skal kunne endnu, men hun skal til at lære det, og har brug for mere af den fine støtte og hjælp du allerede giver hende.

Jeg vil også lige kommentere, at du skriver når I sætter hende ned, bliver hun ked af det, og efter et stykke tid kommer hun og vil have et knus. Det er bare så godt, for selv om hun slår og får at vide, det må hun ikke og bliver sat ned , så er det jo bare så vigtigt at hun ikke føler sig forkert på sigt, så et knus bagefter er det pureste guld for et lille barn der lige har ”været udsat for svær lærdom”:o), hvor mor forklarer om nogle sociale spilleregler mennesker imellem…puha, ja så er der jo ikke noget som et godt knus. Du anerkender hendes følelser og viser hende forståelse, samtidig med at du lærer hende om hvordan man begår sig i livet.

Håber du kan bruge mit svar. Jeg ønsker dig held og lykke i tiden frem. Du er velkommen til at skrive igen

Venlig hilsen,