Hukit børnestol

Nu lanceres stolen, der har stået i utallige institutioner siden 1967 og har været kendt og elsket i over fyrre år, til private hjem. Den klassiske Hukit-børnestol lanceres i en høj version og den klassiske Hukit-farvepalet udvides med en gennemført sort udgave.




Hukit-stolen der er håndbygget i Danmark og kendt for sit karakteristiske, runde hul i ryggen, blev designet i 1967 af Kaj Høffer Larsen og fik sit let genkendelige udtryk, fordi mange børn gik med overalls i 60’erne. Kaj Høffer Larsen designede derfor Hukit-stolen med et hul i ryggen lige der, hvor rygspændet på overallsene sad.
Stolen er solgt i mere end 100.000 eksemplarer og er kendt for sin kvalitet i finish og holdbarhed.

Hukit-stolen bliver lanceret i seks varianter: sort, natur eller naturstel med sæde og ryg i enten rød, blå, turkis eller grå.

Vejl.pris: 2.299 kr.