Holder du lige øje med mit diadem?
25. november 2011

Forfatter: Julia Lahme
Forlag: Pretty Ink
Bestilling: Online>>
I sin nye bog ”Holder du lige øje med mit diadem?”, får Julia Lahme underholdende luftet sine tanker om ligestilling og kønsroller og om, hvordan vi får vores hverdag til at gå op, helt nede blandt nullermænd, cykelhjelme, bleer, indkøbslister og kalenderplanlægning.
Det er en bog om de krav, der stilles til en, der forventes at være voksen. Om de idealer, vi synes, vi skal leve op til – for hvis idealer er det egentlig? Er det vores egne? Vores veninders? Vores mænds?
Julia skriver også om at holde op med at ryge. Og om en periode, hvor hun var så stresset, at hun blev diktator i sin elskede familie, fordi hun ikke havde overskud til at lade ting tage den tid, de tager.










































