Hjemmelavet leverpostej
16. december 2013

Det skal du bruge:
• 350 g svinelever
• 1 fintrevet løg
• 3 spsk. hvedemel
• 1 æg
• 150 g smeltet smør
• ¼ liter letmælk
• 1½ tsk. groft salt
• friskkværnet peber
Tilbehør:
• Rugbrød, smør, rødbeder, stegt bacon og evt. champignon
Sådan gør du:
• Kør lever gennem en kødhakker, eller foodprocessor. Kør evt. igennem flere gange afhængig af, hvor grov leverpostejen skal være.
• Rør melet sammen med lidt af mælken. Rør resten af mælken og de øvrige ingredienser i.
• Fordel blandingen i aluform eller porcelænsform.
• Sæt leverpostejen i kold ovn.
• Bag postejen på 175° i ca. 1 time.
• Brug en kødnål til at se, om de er gennembagt. Kødsaften skal være klar.
• Sluk ovnen og lad leverpostejen stå i ovnen i ca. 10 min.
• Steg baconskiverne sprøde, og champignon bløde.
• Server dem til den lune leverpostej.
• Pynt evt. med lidt frisk timian.










































