hjælp til barn med sociale vanskeligheder

Hej Charlotte,
Jeg prøver at skrive til dig, da jeg er meget bekymret for min datter. Hendes far og jeg er kaldt til møde på skolen fordi de ikke vil acceptere hendes sociale adfærd - og jeg kan sagtens forstå dem.
I 0.klasse bed hun meget og nu i 1. fortsætter det med, at hun truer andre børn og slet ikke hører efter i frikvartererne. Jeg har lige fået af vide at hun har pillet sig selv nede i tissekonen og rørt de andre børn og at hun har vist sin tissekonen til andre. Jeg fortæller hende stille og roligt igen og igen at man må ikke slå, bide og nu det andet her. Hun er allerede inde over PPR og jeg aner virkelig snart ikke hvad jeg skal gøre. Har fået af vide af en af pædagogerne i fritteren at det er et råb om hjælp...
Jeg synes ikke at jeg har problemer med hende hjemme. Hendes far har lidt problemer med at hun ikke vil høre efter og ignorere dem hele tiden.
Jeg føler mig som en rigtig dårlig mor.
Jeg indstillede hende selv til PPR. Hvad skal jeg gøre?

____________________________________

Tak for dit spørgsmål.
Jeg kan læse af dit brev, at du er bekymret for din datter, bekymret og ked af og forundret over den adfærd hun udviser over på skolen, da du ikke oplever problemer derhjemme. Samtidig er du helt enig i at der er nogle problemer som din datter har brug for hjælp til.
Ud fra din meget korte beskrivelse, er der noget der tyder på, at hun har brug for noget støtte, for at lære at kunne indgå i socialt samvær med sine små skolekammerater. Samtidig er det også nødvendigt, at finde ud af, hvad der kan ligge til grund for hendes handlinger, så det bliver muligt at finde en måde at hjælpe hende på.
Når din datter har problemer i skolen, er det naturligt du bliver bekymret. Det er altid svært, som forældre at rumme og acceptere, når der er noget der ikke helt er, som det skal være med vores børn.
Det er også helt naturligt og godt, du prøver at hjælpe på alle mulige måder. Måske har du talt med venner og familie om det, for at hente gode råd. Du skriver også, du i lang tid og mange gange har forklaret og talt med din datter om, hvad hun må og ikke må.
Ud fra din beskrivelse kan jeg læse, at det ikke har skabt forandring og hjulpet hende, og at din datter stadig har problemer og vanskeligheder i skolen.
Du har henvendt dig til PPR psykologen, for at få noget hjælp til din datter. Når problemerne og vanskelighederne bliver store og varer ved i længere tid, er det en rigtig god ide, som du har gjort, at hente støtte og hjælp udefra. Du har gjort det helt rigtige ved at henvende dig til PPR.
Når ens barn enten er ked af det i en længere periode, har sociale vanskeligheder, er udad-reagerende og/eller vred – eller reagere på sine problemer ved at isolere sig eller lukke af for kontakt med andre voksne og/eller kammerater, så må man aldrig lade være med at reagere. Du har netop reageret rigtigt, ved at søge hjælp til din datter.
Nu reagerer skolen, og har indkaldt jer til et møde. Det har de formentlig gjort, fordi de bekymrer sig om din datter. Skolen mener også, at din datter har brug for noget hjælp, for at kunne overvinde sine problemer og kommer videre i sin udvikling på bedste vis.
Jeg tænker, at det for dig, måske både er en lettelse, men også svært fordi det aldrig er let, når andre siger ens barn har problemer.
Du spørger hvad du skal gøre. Du skal først og fremmest være glad for, at du søger hjælp til din datter, det er det bedste du kan gøre i den situation I står i og det gør dig på ingen måde til en dårlig mor.
Prøv at se det som positivt, at skolen indkalder jer til møde, for at delagtiggøre jer i deres tanker og de bekymringer de har for din datter.
Når I skal mødes og tale sammen med skolen, bliver det en fælles opgave for jer alle at finde ud af, hvordan I hjælper din datter bedst muligt med at komme videre og få det bedre. Og samarbejde er altid vigtig, for at hjælpe og støtte børn der har det svært.
Det er en god ide, du og din mand tænker igennem og snakker med hinanden om, hvad det er for tanker og bekymringer I har om jeres datter. Og det er vigtigt I fortæller, hvordan jeres datter har det uden for skoletid. Hvordan er hun derhjemme, har hun nogle at lege med, og hvordan leger hun. Er der noget hun er specielt glad for og optaget af lige for tiden, eller andre ting I synes er vigtige.
Skolen vil fortælle jer om, hvordan jeres datter har det i skolen og om, hvordan hun indgår i kontakt med de andre børn.
Skolen har måske også nogle spørgsmål til jer, om noget de gerne vil vide, for at få en bedre forståelse af jeres datter.
I vil sammen finde ud af, hvad I videre kan/skal gøre for at støtte din datter. I vil finde ud af om din datter skal til nogle undersøgelser, have noget behandling, eller I vil måske blive tilbudt noget rådgivning og hjælp til/om, hvad I kan gøre sammen med skolen.
Jeg håber I vil få et godt møde på skolen og sammen finder ud af, hvad I kan gøre for at hjælpe din datter.
Jeg håber du kan bruge mit svar og du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål eller har lyst til at fortælle hvordan det går.
Jeg ønsker jer alt det bedste.

Venlig hilsen