hendes 2-årige afviser hendes kæreste

Hej Charlotte.
Jeg har et stort problem med at min 2-årige datter afviser min nye kæreste, omklamre mine ben og gør et stort nummer ud af at fortælle at det er "Min mor!" Hun siger samtidig at han skal gå hjem. Jeg har været alene med min datter fra hendes fødsel og der har ikke været nogen kærester i den tid. Min nye kæreste har jeg kendt i 1 års tid men ikke som kærester dette er nyt.
Derfor har han heller ikke været en stor del af vores hverdag men kommet hos os et par gange om ugen både når hun har været vågen og når hun ikke har. Han synes at det er meget hårdt da han kan mærke hendes modvilje, og at hun ikke vil have at han kommer tæt på mig. Der har været tidspunkter hvor det har været helt ok fra hendes side at han var der men så pludselig er det et problem og hun vil op til mig hele tiden.
Min kæreste forsøger med at lege med hende og give hende kram. Sætter sig med ind på værelset til legetøjet og alt hvad han kan komme i tanke om. Jeg prøver at fortælle min datter at selvfølgelig er jeg hendes mor og at min kæreste gerne må være der, for der sker ikke noget. Jeg vil stadig være der og lege med hende osv. Er der noget vi kan gøre for ligesom at lette denne situation så hun kan forstå at det er i orden at mor giver krammer og bruger tid på en anden end hende også?
Det skal også lige siges at hun ikke ser sin far så der er derved ingen andre end mig i hendes hverdag.
____________________________________________

Hej,

Tak for dit spørgsmål.
At få en ny kæreste er jo en rigtig dejlig ting, men det er ikke altid at det umiddelbart er til lige så stor en glæde for barnet som for den voksne.
Din datter har hele sit lille liv haft dig for sig selv, så pludselig at skulle dele dig og din opmærksomhed med en anden, er ikke lige til for hende. Hun reagerer helt naturligt ved at kræve dig for sig selv og prøve at sende din kæreste ud af jeres hjem igen. Hun er usikker på den nye situation og den nye voksne i jeres liv. Hun ser, at et andet menneske har betydning for dig som hun selv, og det kan virke skræmmende når hun nu er vant til at være alene med dig. Men hun ser også du er glad og at du giver kram og kys til den nye mand i jeres liv. Du skal stå ved din glæde på en for hende hensynsfuld måde, hvor du også sætter ord på som du gør. Men du må ikke forvente at hun forstår det og acceptere det helt uden ”kamp” fra hendes side. Det er fint du siger at din kæreste gerne må være der, og du kan også fortælle at mor er glad for ham, men at du også stadig er rigtig glad for hende. Accepter et stykke af vejen, at hun ikke kan rumme når I kysser og krammer, vis hensyn over for hende. Men samtidig skal I selvfølgelig også kunne give hinanden et knus ind imellem. Det er en balancegang I må finde på en nænsom måde .
Du skriver det er svært for din kæreste, når din datter viser modvilje mod at han kommer tæt på dig. Det er svært og det kræver måske at du hjælper ham lidt, ved at vejlede ham i hvad han kan gøre, hvad du tror, vil være det bedste for din lille datter. Hjælp dem med at lære hinanden at kende, ved at I alle tre gør nogle ting sammen. Tag ud af huset og få nogle fælles oplevelser, så hun oplever at han er ok og at hun ser du siger han er ok. Husk også at hendes udvikling ikke er til at hun forstår det ved kun at tale med hende om det, hun har brug for at mærke det og opleve det.
Du og din kæreste gør det helt rigtige ved stille og roligt at introducere ham for hende. Fortæl din datter når din kæreste kommer, så hun ved det og hermed har en lidt større forudsigelighed i hvad der skal ske. Fortæl hende at han kommer når I kommer hjem fra vuggestuen og så skal I lave mad og spise sammen, at han skal sove her i nat og at han vil være her i morgen når hun vågner. Forsøg at få hverdagen til at ligne sig selv så meget som muligt selv om din kæreste er der. Gør de samme ting som du plejer at gøre med hende når I spiser, putter og andet. Hun vil finde en ro i at tingene er som de plejer.
Det er rigtig fint, at din kæreste prøver at møde hende ved at lege på gulvet med hende og deltage i aktiviteter hun synes er sjove. Det der er vigtigt er at følge hende i det tempo hun vil/kan tage ham til sig og respektere hendes forbehold og behov for at se ham lidt an. Han skal gennem tid forsøge at få hendes fortrolighed og over tid få knyttet nogle følelsesmæssige bånd. Det tager tid og sommetider lang tid. Det er på mange måder en stor opgave at få et nyt menneske optaget i familien. Børns fortrolighed og tillid er jo ikke noget der blot kommer af sig selv og hurtigt, det er noget man skal gøre sig fortjent til. Jeg er sikker på, at din kæreste vil få din datters fortrolighed og tillid efter en rum tid, da jeg kan læse at I gør en rigtig god indsats og I er meget opmærksomme på hvordan I kan gøre det på den bedste måde.
Du og din kæreste skal finde jeres aller største tålmodighed frem og måske lidt mere til, for det tager tid og sommetider lang tid. Jeg kan kun anbefale jer at blive ved med at gøre det i gør og forsætter med, at din datter og din kæreste kommer til at lære hinanden at kende.
Du skal også forsat lave ting alene med din datter, da hun har brug for at have dig for sig selv som hun er vant til, det er jo tryghed for hende, da det er genkendeligt for hende.
Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke og håber du kan bruge mit lille svar til dig.

Venlig hilsen