hellere plaster end smøger
5. januar 2006

Men risikoen ved nikotinpræparater må ikke få gravide rygere til at ryge videre, advarer Sundhedsstyrelsen.
"Det er blevet udlagt, som om disse nikotinpræparater er farligere end cigaretterne, og at gravide rygere bare kan ryge videre. Det er helt misvisende," siger Sundhedsstyrelsens chef, Jens Kristian Gøtrik til Politiken. "Vi mener ikke, at dokumentationen i den omtalte undersøgelse er stærk nok til at anbefale, at man ryger frem for at tage nikotinpræparater."
Bedst at holde op
Undersøgelser viser at rygere har 40 procent større risiko for at føde for tidligt end ikkerygere, at rygere får mindre børn, og risikoen for en lav fødselsvægt under 2,5 kilo er fordoblet hos børn af rygere.
"Det bedste er helt at lade være med at ryge og også at undgå nikotinpræparaterne. Men hvis det handler om at vælge, kan det i nogle tilfælde være relevant at bruge nikotinsubstitution", siger Jens Kristian Gøtrik.










































