Har I brug for hjælp?

At blive forældre er en stor udfordring, og det er et nyt og anderledes kapitel i vores ”livsbog” hvergang. Undervejs i forældreskabet, kan der være mange udfordringer at skulle håndtere, og mange udviklingsstadier og kriser at forholde sig til, både for barnet og forældrene.

Der er mange forskellige måder at leve og løse sit forældreskab/familieliv på, og vi alle gør det på den allerbedste måde vi formår. Vi har en forventning, forhåbning og et ønske om, at vores forældreskab/familieliv skal være lykkeligt og i harmoni. Men til tider kan det virke overvældende, svært og skræmmende.

Som forældre kan vi undertiden ende i en ”skæv løsning”, hvilket tærer hårdt på alles kræfter og ressourcer, og kan gøre os forældre usikre på om det vi gør, er den bedste måde at gøre det på, og om der er andre måder der kan fungere bedre på i vores familie. Vi kan opleve usikkerhed omkring, hvorvidt vores barn trives, og om udviklingen går som den skal. I sådanne situationer kan det være meget værdifuldt og en stor hjælp, at få talt sine tanker, følelser og bekymringer igennem med en psykolog med erfaring inden for børne- og familieområdet.

Er I bekymrede for jeres barns udvikling eller trivsel, tilbyder jeg forældrerådgivning i form af samtaler. Jeg har et indgående kendskab til børns udvikling, og til hvad det kan gøre ved familielivet når vanskelighederne og bekymringerne fylder meget.
I samtalerne tager jeg udgangspunkt i sammen med dig/jer, at finde de ressourcer og kompetencer der er til stede i netop jeres familie, for at løse vanskelighederne.
Det er min erfaring, at forældrerådgivning giver grundlag for personlig udvikling hos både forældre og børn. Ligeledes giver det ny energi til at få familielivet ind i et spor hvor alle medlemmer kan trives og have det godt.

Jeg har erfaring for, at en enkelt eller få samtaler er nok til at skabe forandring, og er medvirkende til at finde løsninger på de aktuelle bekymringer og problemer.
Du/I er meget velkommen til, at kontakte mig for yderligere oplysninger eller aftale om en samtale.

Tlf.: 22 58 03 99. Mail: mail@psykologcc.dk

Med venlig hilsen,