Har din mor narcisistiske træk?

Ifølge Karyl McBride, der er forfatter til bogen "Bli´r jeg nogensinde god nok", er manglende empati det varemærke, som kendetegner den narcissistiske mor. Datteren af en narcissistisk mor bliver usynlig som det menneske, hun er, fordi hun skal hakke en hæl og klippe en tå for at tilpasse sig moderens behov og forventninger. Derved risikerer datteren at miste sig selv.

Denne test kan give dig et fingerpeg om, hvorvidt din mor har narcissistiske træk. Du kan ikke bruge testen til diagnose, men blot til at blive opmærksom på problemer i forholdet mellem dig og din mor, så du selv kan tage ansvar for at få det bedre ...

Hvor mange spørgsmål kan du svare "ja" på?



• Drejer din mor samtalen hen på sig selv, når du er i gang med at fortælle hende om dit eget liv?
• Når du taler følelser med din mor, forsøger hun så at overgå det, du føler med sine egne følelser?
• Opfører din mor sig, som om hun er jaloux på dig?
• Savner din mor evnen til at forstå dine følelser?
• Får du kun opbakning fra din mor, når du gør ting, som afspejler, at hun er en god mor?
• Har du altid savnet følelsesmæssig nærhed med din mor?
• Har du altid været i tvivl om, hvorvidt din mor synes om dig eller elsker dig?
• Gør din mor kun ting for dig, når der er andre tilstede?
• Når der sker noget i dit liv som eksempelvis en ulykke, sygdom eller skilsmisse, reagerer din mor så på, hvordan det vil påvirke hendes liv i stedet for at tænke på, hvordan du har det?
• Går eller gik din mor meget op i, hvad andre mennesker tænker (naboerne, vennerne, familien, kollegerne)?
• Benægter din mor sine egne følelser?
• Giver din mor dig eller andre mennesker skylden for, hvordan hun har det, i stedet for selv at tage ansvar for sine følelser eller handlinger?
• Bliver din mor hurtigt såret og bærer nag i lang tid uden at løse problemet?
• Føler du, at du var en slave af din mor?
• Føler du, at du var ansvarlig for din mors lidelser og sygdomme (hovedpine, stress m.v.)
• Blev du nødt til at drage omsorg for din mors fysiske behov, da du var barn?
• Føler du, at din mor ikke accepterer dig?
• Føler du, at din mor var eller er kritisk over for dig?
• Føler du dig hjælpeløs, når du er sammen med din mor?
• Gør din mor dig ofte til skamme?
• Føler du ikke, at din mor kender dig som det menneske, du i virkeligheden er?
• Opfører din mor sig som om, at verden drejer sig om hende?
• Er det svært for dig at føle dig som en selvstændig person – adskilt fra din mor?
• Virker din mor falsk på dig?
• Vil din mor kontrollere dine personlige valg?
• Føler du, at din mor svinger fra et egoistisk til et deprimeret humør?
• Følte du, at du skulle drage omsorg for din mors følelsesmæssige behov, da du var barn?
• Føler du dig manipuleret, når du er sammen med din mor?
• Oplever du, at din mor sætter pris på dine præstationer frem for på det menneske, du er?
• Er din mor kontrollerende, og opfører hun sig som et offer eller en martyr?
• Får din mor dig til at opføre dig anderledes, end du selv føler?
• Konkurrerer din mor med dig?
• Har din mor altid brug for, at tingene er på hendes måde?

Bemærk: Alle disse spørgsmål relaterer til narcissistiske træk. Jo flere spørgsmål, du kan svare ja på, desto mere sandsynligt er det, at din mor har narcissistiske træk, og at disse træk har forvoldt dig vanskeligheder både under din opvækst og som voksen.

Læs mere på