han vil være hos sin mor

Hej Charlotte
Min ex. kone og jeg har været skilt i 4 år. Sammen har vi en dejlig dreng på 6 år, som lige er begyndt i skolen. Han var så lille da vi flyttede fra hinanden at han kan huske os sammen. Vi har fælles forældremyndighed og fordelingen er 9 dage hos mor og 5 dage hos far. Denne ordning har sådan set kørt meget godt i perioden fra vi flyttede fra hinanden, men nu begynder han at ville blive hos sin mor.
Et halvt år efter vi gik fra hinanden møde jeg en dejlig kvinde, som jeg nu er gift med. Hun har en datter på nu 14 år. Vi valgte ikke at præsentere vores ægteskab for børnene før der var gået et 1/2 år, af hensyn til den omvæltning dette kunne medføre. Efter 2 år flyttede vi sammen og har nu boet sammen i 2 år. Fra begyndelse af hinandens bekendtskab, har min kone og min dreng elsket hinanden, de nyder hinandens selskab og han hænger på hende så snart han har mulighed. Børnene elsker hinanden på godt og ondt som søskende nu engang gør det, og der har stor set aldrig været problemer dem imellem. Altså prøver vi at leve som en god kernefamilie med de situationer og oplevelser man nu kan få med 2 delebørn, men det går i sin helhed rigtig godt.
Hans mor derimod har gennem de sidste 4 1/2 år haft skiftende partnere, hvilket vi kan mærke på ham. Han siger selv at han ofte passes ude af mormor/morfar, søstre, broderen, eller venner, når mor skal i byen. Når der kommer en ny mand ind i moderens liv kan vi mærke det på ham. Hun har ellers udvalgt ham til at være "hendes mand" som skal passe på hende, siger han. Vi kan mærke hans reaktion på den måde at han indimellem tisser i sin seng når vi har ham. Hun lader ham sove i sin seng, men når der kommer ny mand ind, bliver han anvist til sin egen seng. Hos os sover han altid i sin seng.
Moderen mistede sit job i marts 09 og har i dag et halvdagsjob samt to vikarjob for at få deres hverdag til at hænge sammen, hvilket også betyder for ham at hun ikke altid er der når han er hos hende og igen skal passes ude.
Nu er han begyndt (efter sommerferien) med ikke at ville komme hjem til os. Når vi har ham savner han sin mor fra han hentes i skolen til han endelig skal hjem til hende igen. Han direkte sidder og tæller dage, morgen og aften, hvilket selvfølgelig udløser at vi bliver kede af det. Jeg giver ham lov til at ringe til sin mor for at han kan snakke med hende og høre hun har det godt, men lige lidt hjælper det.
Når moderen snakker med ham, fortæller hun hvad hun laver, hvor hun skal hen, og hvor meget deres katte savner ham og hvor meget de græder (?!). Alt dette forstærker hans savn og vi har bedt moderen om at lade være med det, uden held.
Hvordan kan jeg/vi ændre på ovenstående situation, så han er glad for at være begge steder igen? Og hvad skyldes det pludselige udtryk om savn?
P.s. Han er lige startet i skole og SFO så der er sket en omvæltning der.

Den fortvivlede far
______________________________________________________

Kære fortvivlede far

Tak for dit spørgsmål.
At være familie på en anderledes måde end den traditionelle kernefamilie, og at leve i en sammenbragt familie, giver for de fleste, udfordringer der til tider kan være svære at takle.
Omkring jeres situation kan jeg læse I har været meget betænksomme og har taget meget hensyn til jeres børn hver især. I har stille og roligt introduceret hinanden for jeres børn og været opmærksomme på, at denne omvæltning i børnenes liv kræver en nænsomhed og I har givet det tid. Det er for de fleste børn en rigtig god måde at gøre det på, når man stifter ny familie, da det giver børnene en mulighed for, stille og roligt og over tid, at vænne sig til den nye situation med nye partnere og måske andre børn, som jo bliver en del af deres liv.
Din dreng har fået et godt forhold til både din nye kone og til hendes datter, og det er jo rigtig dejligt for ham og for resten af den nye familie.
Når man formår at få den nye familie til at fungere godt for alle parter i den nye familie, rummer den en masse ressourcer. Der er flere voksne der intresserer sig for og knytter sig til børnene. Der er stedsøskende man får mulighed for at knytte nære bånd til, der er et ekstra sæt bedsteforældre, som kan give børnene nærhed og mulighed for relationer med en anden generation.
I har fra starten lavet en deling hvor din dreng er 9 dage hos mor og 5 dage hos far, og det har fungeret fint og godt for jeres dreng og for jer. Når man laver en deleordning skal man have in mente, at denne måske over tid kan/skal ændres, da barnets behov kan ændres, så hvad der er bedst for barnet på et givent tidspunkt ikke nødvendigvis er det bedste for barnet gennem hele barndommen. Det er altid godt engang imellem at stoppe op og se på hvordan tingene fungerer, primært for børnene og om det er tid til forandring. Ikke dermed sagt der skal forandres noget, men en åbenhed omkring det er godt.
Hvad der er grund til at din søn nu savner sin mor mere end tidligere, kan jeg ikke give dig et svar på, da det vil kræve et nøjere kendskab til jeres situation. Din dreng er blevet større og er udviklingsmæssigt et andet sted nu, hvor han kan forholde sig til tingene på en anderledes måde. Samtidig kan han nu mere bruge sit sprog til at italesætte sine behov, frustrationer – sine følelser omkring sin situation med at bo to steder. Du skal være rigtig glad for og stolt over at han fortæller om det til dig, at han sætter ord på til dig, om hvordan han har det. Det viser han har tillid til dig og er tryg ved at fortælle dig om det. Det giver dig en mulighed for at lytte til ham, anerkende hans følelser og du har mulighed for at handle på det, lige nøjagtig som du gør.
Du overvejer hvad der kan ligge til grund for forandringen, er opmærksom på at der er sket forandringer i han lille liv med start i skoleverdenen og SFO. Du er opmærksom på at der hjemme hos mor er sket nogle forandringer med nyt job og dermed en forandring i de hjemlige forhold, hvor han måske er mere hos bedsteforældrene og andre familiemedlemmer end han har været tidligere. Den opmærksomhed du giver det, er godt og en rigtig god omsorg for din dreng, da det viser du er åben overfor hans behov og udvikling.
Ud fra din beskrivelse kan jeg læse, du både er lidt irriteret over din ekskones måde at leve sig liv på, og at det også giver anledning til du bliver lidt bekymret for din søn. Når du er irriteret og bekymret over din ekskone er det vigtigt at du tænker, at det er noget der skal ordnes mellem dig og din ekskone, og ikke involverer din søn i overensstemmelserne, han skal ikke indblandes i denne voksenverdens problemer. Du skriver du har talt med din eks. om situationen, men at det ikke har skabt forandring. Jeg vil råde dig til endnu engang at få din eks. i tale og få snakket om situationen, at du beskriver de observationer du har gjort og får snakket med hende om der er andre måder I kan takle situationen på, som vil hjælpe jeres søn. Hvis det er svært at have disse snakke med din eks. kunne det måske være en ide for jer, at få noget hjælp til disse samtaler, ved at opsøge en udenforstående. Det kan være en hjælp med en tredje part i samtalen, da der jo ofte er mange følelser i spil, når man skal snakke om sine børn. Begge forældre hat jo som udgangspunkt altid, ønsket om det allerbedste for barnet, men det kan på grund af ens egen sorg over ikke at være sammen med barnet hele tiden, være svært at tilsidesætte eller sætte egne behov lidt længere bag i rækken.
For at takle den situation du står i lige nu, med at din søn savner sin mor rigtig meget når han er hos dig bedst muligt, skal du anerkende og rumme de følelser han giver udtryk for. Det er en god ide at give plads til at ringe til mor og tale med hende når han er hos dig. Prøv at hjælpe ham ved at anerkende følelserne – det er svært at skulle undvære mor når hun ikke er der, fortæl ham du godt kan forstå han glæder sig til at se mor igen. Når han fortæller katten ”græder” over han ikke er der, så prøv at forstå - skrive andre undertekster, - ved at sige til ham, at du tror katten bliver glad for at se ham igen på torsdag når han kommer tilbage til den. Spørg ham om han også glæder sig til at være sammen med den igen, savner han den. Snak med ham om den, hvad er det for et lille dyr, er den fræk, kælen, sjov eller andet.
Hjælp ham også med at få overblik over sin hverdag, hvornår han er hos mor og hos dig. Lav evt. en lille kalender til køleskabet, hvor han kan se hvornår han skal være hos mor og hos far. At børn får overblik over hvornår de skal være her og der kan mange gange give dem en ro, fordi det giver en overskuelighed og forudsigelighed over hverdagen.
Det er rigtig svært for mange der er skilt, at acceptere hinandens måde at leve på efter skilsmisse, det kræver en stor indlevelsesevne og respekt for hinanden, og det kan være rigtig svært at takle. Men som udgangspunkt er man jo nødt til at acceptere hinandens måde at leve livet på, selv om den ikke ligner ens egen måde.
Jeg håber og ønsker for jer, at I får en god snak om hvordan det videre frem skal være, og at I i enighed vil arbejde på at det bliver mindst svært for jeres dreng at skulle skifte mellem at bo hos mor og far. I har gjort det så godt for jeres dreng og har formået at få ham til at fungere godt i den måde i tidligere har taklet situationen på. Jeg håber I finder tilbage til dette, og at der igen kommer en god harmoni, hvor jeres dreng kan få det godt med både at være hos mor og far.
Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke og håber du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen