han vil have børn, det vil hun ikke

Kære Charlotte
Jeg har et problem. Min kæreste vil have børn og det vil jeg ikke. Jeg har gennem hele livet haft et meget dårligt forhold til min mor, der har svigtet et utal af gange, og jeg er fuldt ud klar over, at min manglende lyst til at få børn, hænger sammen med min opvækst. Mit spørgsmål til dig er: Kan man ændre indgroede og negative tankemønstre? Jeg har prøvet at se det positive i at få et barn, men vender altid tilbage til det negative: ansvar, hårdt arbejde og et ringere parforhold - samt muligvis en "skilsmisse" - som mange andre, inkl. mine forældre, har oplevet (udsigt til alenemor hjælper heller ikke) …
Er det sandsynligt at jeg vil ændre mening med tiden, når jeg altid har haft det sådan her? (er 34, har aldrig leget med dukker og babyer siger mig intet). Hvordan vil det gå, hvis jeg vælger at få et barn trods det, at jeg ikke har lyst? Jeg kan forstå at en del mænd har stået i samme situation som mig og er vokset med opgaven da barnet kom. Veninderne bliver ved med at sige, at man aldrig fortryder det barn man får. Men hvad nu hvis man gør det alligevel?
__________________________________

Tak for dit spørgsmål.
Allerførst vil jeg sige til dig, at det er muligt – ud fra et psykologisk synspunkt - at ændre indgroede tankemønstre, hvis man har et ønske om det!

Du gør dig nogle tanker om du vil have børn eller du ikke vil have børn. Du har hele dit liv været overbevidst om, at du ikke ønskede at sætte børn i verden. Nu har du fået en kæreste, som har det anderledes end du har, for han ønsker sig børn, hvilket gør at du må gøre dig overvejelser på ny.
Tiden med overvejelserne om hvorvidt man skal have børn eller ikke, er ofte en periode fyldt med ambivalente følelser og tanker. Det er forskelligt, hvornår – og om man føler sig parat til forældreskabet. For nogle kan tanken om forandringen, ansvaret og det ukendte skabe usikkerhed og angst. For andre kan følelsen være betryggende og skræmmende på samme tid. For andre igen er tanken bare helt fantastisk eller slet ikke en mulighed.
Den beslutning man tager, vil altid afhænge af mange ting. Men det er afgørende, hvordan du, din partner og I sammen ser på det. Ingen af overvejelserne kan stå alene, når I har valgt at leve livet sammen.
Det er altid en god idé, som du gør, at spørge sig selv og sin partner, om jeg, du og vi virkelig ønsker jer et barn.
Beslutningen om at få et barn er i sidste ende den enkelte kvindes valg. Men når du har en partner som ønsker noget andet, må beslutningen naturligvis tages sammen med ham.

Nogle kan, som du stille sig selv spørgsmålet om, hvordan man kan vide, om kærligheden holder, så man kan undgå at komme til, at opleve ansvaret bliver for stort, en stor arbejdsbyrde og et parforhold der måske ikke kan holde til det, og i sidste ende, ende med en skilsmisse.
Disse spørgsmål kan der ikke gives svar på, men man kan have et ønske og forhåbning om at dette bliver tilfældet og vil lykkes, hvis man vælger at blive forældre sammen.
Man kan sige: At leve i et parforhold er altid en kunst ud i livet. At leve i et parforhold med børn er en kompliceret kunst ud i livet.

I dag, hvor vi lever stærkt og hurtigt med mange udskiftninger og forandringer i vores hverdag, kan man betragte beslutningen om at få et barn som meget forpligtende og et snærende bånd, der vil være et frihedsberøvende ansvar og en masse hårdt arbejde. Men det er også en mulighed for at skabe en varig og stabil relation til hinanden og barnet.

Uanset, hvordan du tænker, er spørgsmålet, om hvorvidt du vil have børn eller ikke, noget du skal tage stilling til på et tidspunkt, da du og din kæreste på nuværende tidspunkt ikke har same ønske. Det kan være et svært valg at tage. I dag er forældreskabet ikke mere en pligt, eller noget skæbnen afgør, men derimod for de fleste at betragte som et livsvalg, vi vælger til eller fra. At stifte familie i dag er ikke bare et naturligt livsindhold, men et til – eller fravalg, der er baseret på, hvad den enkelte synes, livsindholdet skal bestå af.

Jeg synes du skal give dig tid til at være dette sted i livet, hvor du gør dig tanker og overvejelser. Sommetider findes der ikke noget rigtigt eller forkert valg og svar, kun to veje at gå. Nogle gange er det måske også sådan, at vi ikke ved, hvad vi ønsker, før vi har fået det.

Der ligger andre spørgsmål fra læsere her på barneguiden, som oplever det er en svær beslutning at tage, om de vil have børn eller ikke børn. Læs bl.a. dette spørgsmål, hvor jeg også giver et svar, som du måske kan have glæde af at læse: Førgraviditets bekymringer.

Rigtig mange spørgsmål kan melder sig, når man overvejer om man vil have børn. Du og din partner må tale mere med hinanden om jeres ønsker og tanker.
Jeg vil her nedenunder give dig nogle forslag til, hvad du og din kæreste kan tale med hinanden om, for at tydeliggøre over for jer selv og hinanden, hvad der betyder noget for jer hver især og sammen:

• Hvordan forestiller du dig livet med børn?
• Hvordan forestiller du dig din fremtidige karriere i et liv med børn?
• Hvornår forestiller du dig, det vil være det rigtige tidspunkt at få børn?
• Hvor forestiller du dig livet skal se ud uden børn?
• Hvad vil være det bedste ved et liv med børn?
• Hvad vil være det sværeste ved et liv med børn?
• Hvordan kan I støtte hinanden i forældreskabet, hvis I vælger at stifte familie sammen?

Forsæt selv listen med spørgsmål, du gerne vil drøfte med din kæreste.

Jeres endelige beslutning vil ofte være båret af følelser, og der vil altid være mange ubekendte, og det er altid en vidtrækkende beslutning.

Der er ikke nogen rigtig måde at beslutte sig til at blive mor og far på, for der er så mange forskellige faktorer i forbindelse med ønsket om og beslutningen om at få barn eller ikke. Det er umuligt at overskue det hele og tage alt i betragtning.
Kun du selv og din partner kan sammen finde ud af, hvad der er det rigtige for dig, din kæreste og jer.

Jeg ønsker dig det bedste og håber du og din kæreste finder frem til en beslutning, som I kan blive glade for begge to.

Venlig hilsen,