han ignorer irettesættelser
12. august 2005

Vores søn er 21 måneder gammel og startede i vuggestue da han var et år gammel. En af pædagoger fokuserer utrolig meget på at vores søn ignorer hende når hun taler til ham, når han har gjort noget forkert.
Pædagogen får det til at lyde som et stort problem og vi frygter at hun snart kommer med en selvbrygget ”DAMP diagnose” til os.
Er det virkelig et problem eller er det normalt at børn prøver at ignorere en og ikke vil holde øjenkontakten, når de ved at de har gjort noget forkert og bliver konfronteret med det?
Vi ser frem til at høre fra dig.
Mange hilsner fra Christophe og Sascha
_______________________________________________
Kære Christophe og Sascha
Tak for jeres spørgsmål.
Hvad grunden er til at jeres dreng ikke vil se på pædagogen når hun irettesætter ham, kan jeg ikke svare på ud fra jeres korte beskrivelse. Det vil kræve et meget nøjere kendskab til både jeres dreng og hans liv i vuggestuen.
Men jeg kan sige, at når man er knapt 2 år har man meget brug for ros og anerkendelse, for det man gør og for at ens lille personlighed er helt ok. For at selvværdet kan vokse, er det vigtigt at blive forstået og respekteret for det man gør.
Det er gennem alt det man er god til, at den videre udvikling for barnet skal blomstre, så det er vigtig at være opmærksom på hvordan og hvornår man irettesætter et så lille barn.
Dermed ikke sagt, at det ikke er nødvendigt ind imellem, men det er meget vigtig at være opmærksom på, at det foregår i en tone og på et niveau som barnet forstår.
Ellers har det ingen virkning og i værste fald en dårlig og uheldig virkning.
De fleste børn i denne alder er endnu ikke klar til at kommunikere kun med ord - altså verbalt.
Man fristes som voksen dog ofte til udelukkende at bruge ord og kun ord når der kommunikeres, fordi barnet udviser en avanceret ordforståelse. Men det er meget vigtigt, også at bruge handling i sine forklaringer til så lille et barn.
Kunne det måske tænkes, at det kan være en af forklaringerne, at jeres søn faktisk ikke forstår hvad det er det drejer sig om, når pædagogen irettesætter? Prøv at få en snak med hende, bed hende evt. om tid til en samtale, så det ikke kun er ”i døren” på vej ud og ind I får talt med hende. Det er så vigtigt, at I har et godt samarbejde og tillid til de personer der passer jeres barn i hverdagen.
Det kunne være en rigtig god ide at spørge pædagogen om, hvordan jeres søn reagerer når hun roser ham og fortæller ham han er dygtig.
Vil han gerne være i dialog og kontakt med hende i andre situationer? og hvad er det for situationer. Er der evt. noget herfra som kan hjælpe til at de også ”kan tale sammen” når hun skal lære ham om noget han må og ikke må?
Snak med hende om hvordan det er derhjemme, fortæl om hvordan han reagerer på irettesættelser når det er hjemme. Fortæl om, hvilke erfaringer I har med hvad der virker bedst, for evt. at give hende nogle gode ideer til at takle situationen på en anden måde.
Det er ikke ualmindeligt, at børn kan se væk, hvis de bliver irettesat, men hvis det er meget markant og konsekvent, skal der tages hånd om det, for at hjælpe barnet.
Håber I kan bruge mit svar.
I er velkomne til at skrive igen eller kontakte mig for en personlig samtale. Forsat held og lykke.
Venlig hilsen,










































