han gider ikke altid snakke med far

Hej Charlotte

Jeg har en søn på 5 år der bor 20 dage i træk om måneden hos sin mor i Ålborg (hvor han går i børnehave) og 10 dage i træk hos mig i København.
Sådan har det være i 3 år og det fungerer godt for min søn - han er meget udadvendt og han falder hurtigt ind i børnehaven igen efter at have været hos mig. Mit forhold til moderen er også ok.
Mit problem er at når jeg ringer til ham (i starten var det ca. hver anden dag. Nu er det nærmere hver tredje) gider han ofte ikke tale med mig. Det betyder at jeg på de 20 dage hvor jeg ikke har ham måske max. taler med ham ca. 15 minutter ialt. Det gør naturligvis ondt på mig ikke at være i tættere dialog med ham. Når han er hos mig de 10 dage og moderen ringer sludrer han som regel løs i lang tid.
Det paradoksale er at når han er hos mig føler jeg virkelig vi er tætte og har det sjovt og rart. Derfor forstår jeg ikke at hvis jeg så ringer til ham 2 eller 3 dage efter jeg har afleveret ham igen at han ikke rigtig vil tale med mig. Uanset hvornår på dagen jeg ringer er hans respons ofte (efter 1-2 minutter hvor jeg prøver at få en dialog igang og spørger ham om hans dag eller selv fortæller hvad jeg har lavet) "Du får lige mor" eller "Kan du ikke ringe senere".

Med venlig hilsen
Far til 5-årig

____________________________________________________________________________

Hej,

Tak for dit spørgsmål til mig her på BarneGuiden.

Det er for de allerfleste deleforældre svært at skulle undvære sit barn og ikke have den fulde og daglige kontakt.
Det vil altid være anderledes henholdsvis at være mor og far efter en skilsmisse. Man kan sige, at alle i familien efter en skilsmisse skal til at orientere sig i en ny familiestruktur. Dette kan være vældig vanskeligt, og man skal også huske at denne struktur ikke er statisk, behovene for alle parter kan over tid ændre sig, da der jo også sker udvikling og forandringer som kan være medvirkende til at der hele tiden er brug for en nyorientering. Barnet bliver ældre og får hermed nye og anderledes behov, der kan komme nye partnere ind i billedet, måske med andre børn osv. Alt sammen noget der kan gøre at orienteringen i den nye familiestruktur hele tiden ændrer sig.

Det faktum at du efter skilsmissen har mindre adgang til din søns verden, er et tab der kan være meget svært at bære som far, men desværre også en af de konsekvenser der er ved at vælge at være familie på en måde, hvor I ikke bor sammen alle tre.
Det betyder ikke, at du ikke stadig kan være en vidunderlig far der nyder din søn i fulde drag, og også er den far der giver din søn moralske retningslinier og gode ting med på vejen, men det kan betyde, at du på din vej vil møde en mindre forudsigelighed end du havde forestillet dig i forhold til din rolle som far.

Der vil være mange ting du ikke umiddelbart ved om din søns dagligdag, når han er hos sin mor.
Man kan sige, at blive far på deltid faktisk kræver en fuldstændig omdefinering af hvem du er som far og en omdefinering af hvordan du i det daglige kan bevare og passe på dit forhold til din søn.
At skulle fungere som alenefar er en rolle som jo er forskellig fra den rolle du har haft tidligere da du boede sammen med din søns mor.

Mange mænd har en angst for at blive marginaliseret i forhold til deres børns liv, fordi den selvsikkerhed man oplevede som far i familien til dagligt ændrer sig når man er far på delt tid.

Det er naturligt og meget ansvarligt ,at du gør dig tanker over hvilket forhold du kan få til din søn når du ikke er sammen med ham altid.
Jeg kan læse, at du er en trofast og meget kærlig far, som er der. Det ved din søn helt bestemt og føler en stor kærlighed og sikkerhed i dette til dig. Jeg kan også læse, at du gør alt for at din søn i dagligdagen mærker dit engagement og din kærlighed til ham, trods at du sidder langt væk.

Dette skal du blive ved med, da det allervigtigste for din søn er visheden om at du altid er der og at han er vigtig for dig i dit liv. Din søn har jo forsat stort behov for dig, og de allerfleste børn er levende interesseret i hvad deres fædre gør, og er glade for at vide noget om og tage del i dette liv.

Du og din søn er tætte og varme når I er sammen, og det er jo en fantastik oplevelse (og gave), og det vil også være medvirkende til, at du vil blive elsket for det I har sammen. Du vil være med til at din søn får en dejlig historie med sig i livet om, hvad han har lavet sammen med sin far, og han vil få et dejligt billede af hvad det vil sige at være far.

Det lyder til, at du har en søn, der har det godt og er i god harmoni med sig selv og sin situation med at bo både hos far og mor.
Som sagt er den allerbedste gave du kan give din søn følelsen af at du er far for evigt, og at du er dybt engageret i ham. Det er også nødvendigt at du er realistisk og øver dig i at finde en glæde og stolthed over at din søn finder ud af at klare sig i sin hverdag uden dig. Du ved din søn har brug for dig, men han har også brug for at kunne klare sig uden dig i hverdagen.
Det kan for os forældre være svært ind mellem og måske er det ekstra svært når man ikke er sammen med sit barn hele tiden.
Man kan faktisk sige, at en af vores vigtigste opgave som forældre er at hjælpe vores børn til at blive uafhængige.

Jeg synes du skal være stolt af, at du og din søns mor har formået at skabe en situation omkring jeres nye måde at være familie på, som gør at jeres dreng er i fin harmoni og har en tryghed i at vide at I er der begge to. At din søn ikke vil tale længe med dig i telefonen betyder ikke, at han ikke elsker dig og har brug for dig.
At han giver telefonen videre til mor, betyder at han har en vished om at mor og far har styringen og overblikket. Han behøver ikke at tage mere ansvar end nødvendig, da han er sikker på at det klarer I, så han kan give sig selv lov til at være barn og lade jer forældre om resten :o).
Det er fantastisk flot af jer, at klare det på denne måde, det er at magte at se tingene i børnehøjde og tage det nødvendige hensyn til jeres lille dreng.
Det kan være svært at sidde med fornemmelsen af at blive valgt fra i forbindelse med at det ikke er langt tid han taler med dig i telefonen. Men jeg tænker at du skal se det som en styrke hos din dreng, han er sikker på både mor og far og I har formået at være familie på en ny måde, hvor jeres dreng har fundet en god harmoni i den tryghed i har formået at give ham.
Det er nok for ham, at vide du er der og at opleve han er i din verden til enhver tid. Du står til rådighed og er en sikker base for ham. Når han oplever dig som sikker base, får han også styrken til at bevæge sig i verden på egen hånd, velvidende at du altid er der.

Du fortæller, at din dreng hurtigt falder til hos både dig og hos sin mor, og det betyder jo som du også selv er inde på, at han klare disse skift mellem bosted på fin vis. At han magter at klare disse skift så fint, skyldes at du og din søns mor gør dette for ham på en god og hensigtsmæssige måde.

Alle undersøgelser viser, at det er meget vigtigt og betydningsfuldt for hvordan børn klarer situationen i skilsmisse, at mor og far kan blive ved med at have en rimelig omgangstone. For at oplevelsen bliver mindst smertefuld for barnet, er det vigtigt at forældrene bevarer overblikket og har hånd om barnets og barnets behov.

Ud fra den korte beskrivelse du har sendt, tyder det på, at dette virkelig er lykkedes for jer.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker dig og din søn alt mulig held og lykke i tiden der kommer.
Husk at det kan svinge meget hvordan din søn har brug for dig, da han vil udvikle sig hele tiden og dermed vil hans behov for dig også være svingende og forskellig i grad.

Venlig hilsen