halvering af børn der fødes med downs syndrom

Sidste år blev der født 40 børn med Downs syndrom, og det er en halvering i forhold til de foregående fem år, hvor der hvert år er kommet mellem 75 og 85 mongolbørn til verden.

Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen, som bliver offentliggjort i dag. Tallene er de første, efter at Sundhedsstyrelsen i efteråret 2004 anbefalede at tilbyde alle gravide en risikovurdering i form af en nakkefoldsscanning og en blodprøve, der siger noget om den gravides risiko for, at hun venter et barn med Downs syndrom.

"Tallene svarer til, hvad vi havde en begrundet forventning om, men man skal være forsigtig med håndfaste konklusioner, for det er små tal, og vi har behov for at se tallene for mere end et år ad gangen for at vurdere udviklingen," siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Peter Saugmann-Jensen.



Kilde: Kristeligt Dagblad, 3. april 2006

Læs også