Grønt grundkøkken
11. maj 2012

Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg tager grøntsagerne seriøst, og med deres nye store opskriftssamling "Grønt grundkøkken" løfter de grøntsager op på et plan, hvor de snildt kan konkurrere med kød og fisk. Grøntsager er utroligt varierede i deres smag, og jo mere man leger med dem, jo bedre bliver man til at bruge dem - og jo mere kommer man til at holde af dem.
Bogen indeholder 230 opskrifter på alt fra salater og supper til sammenkogte retter, tærter, pasta- og nudelretter, risottoer og omeletter. Der er tofu, bønner og linser i bogen, som man vil kunne finde det i traditionelle vegetarbøger, men slet ikke i samme mængde. I stedet har Kirk og Maarbjerg fokuseret på kål og de nordiske rødder, og så har de ikke mindst lavet en opskriftssamling med lige dele dansk mad og verdensmad, fordi man i fx Indien er utrolig gode til at arbejde med netop grøntsager.
Bogen har endelig, men ikke mindst en stor leksikal del, hvor man kan blive klogere på de enkelte grøntsager, herunder fx forskellige salattyper, samt på hvordan man renser, snitter og tilbereder dem.
Titel: Grønt grundkøkken
Forfatter: Nikolaj Kirk & Mikkel Maarbjerg
Forlag: Politikens Forlag
Bestilling: Online>>










































