Graviditet og motion
22. januar 2014

I læge Bente Klarlund Pedersens bog "Graviditet og motion", forklares hvorfor motion under graviditeten er vigtig og hvordan den påvirker den gravide krop og fostreret.
Forskning viser blandt andet, at gravide, der er i god fysisk form, kommer nemmere igennem fødslen end gravide, der ikke er det. Der fortages færre kejsersnit, færre klipninger og færre rygmarvsbedøvelser blandt kvinder, som er i god fysisk form - og ikke mindst er varigheden af deres fødsler kortere.
Forskning viser også, at børn født af fysisk aktive mødre klarer sig bedre senere i livet med hensyn til fysisk og mental udvikling, så der er absolut ingen grund til at holde sig tilbage, hvad angår motion i graviditeten.
Men hvilke former for motion er ok, og hvor meget er for meget - eller for lidt? Er der øvelser eller sportsgrene, man skal holde sig fra? Må man f.eks. lave maveøvelser i graviditeten?
Alle disse og mange flere spørgsmål giver bogen svar på. Der er gode råd om, hvordan man træner i graviditetens forskellige faser, og hvilke motionsformer der er mest hensigtsmæssige, og der er forslag til enkle øvelser, man selv kan lave.
Med denne bog i hånden får man - ud over at få svar på alle de spørgsmål, man måtte have om graviditet og motion - en masse gode argumenter, som kan være med til at motivere til at komme i gang, og ikke mindst får man manet en masse af de unødvendige bekymringer i jorden, som nemt kan opstå, når velmenende venner og bekendte alle kommer med forskellige og evt. modstridende "gode" råd og fortæller en, hvad man bør og ikke bør gøre i graviditeten.
Bestilling hos Saxo.dk -->
Om forfatteren
Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet ved Centeret for Muskelforskning og ved Epidemiklinikken og professor ved Københavns Universitet.





































