gravid, trist og afvisende

Hej Charlotte.

Jeg er havnet i en situation som skulle have verdens lykkeligste, men desværre er ved at udvikle sig til mit livs mareridt.

Jeg var heldig at træffe den sødeste, dejligste pige i hele verden og følelserne var gengældt - i hvert fald i starten. Da vi mødte hinanden, kunne vi ikke få nok af hinanden og selvom vi bor på hver sin landsdel, så tog vi gerne af sted til hinanden med 2-3 dages mellemrum, hvis tiden tillod det. Jeg har arbejde, mens hun studerer, så det var oftest hende der kom til mig. Denne glæde ved hinanden har medført den lykkelige situation, at hun er gravid, og faktisk blev det i starten af vores nu 2 måneder lange forhold. Desværre har vi de seneste 20 dage, grundet eksamen, ikke kunne se hinanden, men jeg har netop været hos hende igen, og glædet mig så meget til at se hende, at jeg næsten kunne tude.
Desværre fik jeg en noget kold modtagelse, og det virker som om hun pludselig hader mig. Hun kan til tider slet ikke holde mig ud, og kan ikke udholde min "lugt/duft".

Jeg har læst i din bog ”Baby på vej”, og prøvet at blive klog på hvad det er der sker med hende. Mine venner der har børn siger, at man bare må finde sig i pigens humørsvingninger, og det ville jeg sådan set ikke have noget imod, hvis ikke det er fordi jeg er ved at miste hende...

Hun siger, at hun går og tænker på nogle ting, at hun har det dårligt med sig selv fordi hun tager på og at hun tror jeg kun vil have hende, fordi vi skal ha et barn sammen. Jeg har sagt til hende tusind gange, at jeg stadig syntes hun er den sødeste og dejligste i hele verden, selvom hun har taget på, men det er som at tale til en dør.

Hun har nogle problemer, som studerende jo har med finanserne, men hvis jeg forsøger at komme med gode råd, så hun kan få det af banen, så er jeg ved at blive halshugget. Hun deler bolig sammen med en medstuderende, og de er meget tætte veninder. Desværre så tætte, at det virker som om hendes veninde syntes at jeg er i vejen, og at det nærmest skal være deres barn. Så det har jeg også at kæmpe med. Men jeg kan bare ikke kende min kæreste mere.

Jeg fatter ikke hvad der er sket med hende. Tror du løbet er kørt, og må jeg bare indfinde mig med at jeg skal se mit barn hver 3. uge? Eller er der en måde hvorpå jeg kan trænge igennem? Skal jeg lade hende få luft og tid til at tænke, eller skal jeg overdænge hende med gaver?

Alle råd modtages, for vi havde det så dejligt med hinanden, og specielt da vi fandt ud af at hun var gravid... Nu kan jeg ikke lade være med at tænke, at hvis hun ikke var gravid ville vi stensikkert stadig have et uproblematisk forhold. Det er jo den omvendte verden!! Vi skulle jo være sammen om barnet - det skulle jo ikke skille os ad!

Jeg bliver 33 om en uge ( .. fed fødselsdag at se frem til), så det er jo ikke sådan at jeg ikke har noget livserfaring, og jeg ved da godt, at man ikke kan vide på to måneder om man er skabt for hinanden, men jeg vil så gerne give det en chance, primært fordi jeg syntes hun er vidunderlig, men jeg vil heller ikke bare give op over for at være sammen med mit eget barn.

Jeg håber du har nogle råd, for jeg er på en uge vendt fra at være verdens lykkeligste mand, til at være den mest ulykkelige.

På forhånd tak
___________________________________________________


Tillykke med at du skal være far, og tak for dit spørgsmål.
Jeg kan læse, at der er sket rigtig meget i dit liv inden for de sidste to måneder. Du har mødt verdens sødeste pige, og der er sket det, at I nu venter et barn sammen.
Det er jo en helt fantastisk tid i livet, når man møder den sødeste i verden. Alt er dejligt, smukt og lyst. Det giver følelsen af at være den heldigste i verden – den der har fundet den bedste partner på jorden.
Som jeg læser dit brev, har du og din kæreste kendt hinanden meget kort tid inden din kæreste blev gravid. Jeg læser det også som, at I er enige om at I gerne vil have barnet.
I har sammen begivet jer ud på en rejse, hvor jeg tænker I er nødt til at dele tanker og drømme med hinanden. Jeres situation er at I på jeres rejse vil have mange ubekendte med på turen, da I har kendt hinanden meget kort tid.
Jeg kan også læse, at du er bekymret over den måde din kæreste reagerer på i forbindelse med sin graviditet. Du skriver hun har forandret sig merkant og har store følelsesmæssige svingninger i forhold til sig selv og dig.

Tiden med graviditet er en følsom periode. Mange kvinder får behov for at gå lidt ind i sig selv, men har også behov for at sætte ord på både positive og negative følelser der naturligt opstår i graviditeten. Med en graviditet følger, at der kommer mange nye aspekter ind i livet. Det kræver mange overvejelser og mange tanker. Lige fra begyndelsen er det for de fleste sådan, at glæden og forventningen går hånd i hånd med usikkerheden og ambivalensen over det forestående.

Jeg kan læse, at du og din kæreste har det lidt forskelligt i forhold til graviditeten. Det er ikke ualmindeligt at mand og kvinde ikke følger samme sti hele vejen gennem graviditeten. Kvinder der bliver gravide føler ofte en vis ambivalens. Tankerne kredser om både mulig lykke, glæde, meningsfuldhed og fremtidshåb, bladet med tanker om bekymring og tab. For dig er der også mange tanker i spil, og som du skriver, er du bekymret for om graviditeten vil betyde at I mister glæden ved hinanden og jeres forhold, hvor I jo bare er jer to og jeres forelskelse.

Når graviditeten er en realitet, går kvinden (og manden) ind i en fase i livet, hvor der ikke er nogle tidligere erfaringer at trække på. Alt er nyt og ukendt, det kan være svært at kende sig selv og hinanden. En psykolog ved navn Margareta Brodén beskriver det på den måde: ”At graviditeten kan beskrives som at befinde sig i et grænseland. Det er en grænsetilstand mellem forskellige identiteter, hvor den gravide kvinde endnu ikke har antaget sin nye identitet som mor. Hun er på vej på rejsen ind i moderskabet og er på en gang ikke længere ikke-mor, men heller ikke helt mor endnu. Dette kan for nogle kvinder bevirke, at der indfinder sig en forbigående følelse af tomhed, når hun skifter fra en identitet til en anden.

Mange kvinder oplever et behov for, i den første del af graviditeten, at trække sig tilbage og lade sig blive optaget af sig selv, sin graviditet og også de fysiske forandringer der sker i og med kroppen. Specielt den første gang man er gravid, kommer man som kvinde ind i et helt ukendt område, hvor man har brug for tid og rum til at orientere sig i alt det nye og ukendte, der sker med en. Mange kvinder, har derfor et stort behov for at opmærksomheden rettes indad. Den indre verden med alt det nye bliver det vigtigste og det der sker i den ydre verden bliver for en periode knapt så vigtig.

I graviditeten bliver kvinden konfronteret med flere nye problemstillinger og også følelser, som er nødvendig at bruge noget tid og kræfter på at forholde sig til. Dette er medvirkende til og en måde hvorpå hun finer sin nye identitet og bliver mere og mere klar til moderskabet. Kvinden bliver optaget af spørgsmål og bekymringer om mange forskellige ting i livssituationen: Er det nu det rigtige vi har gjort, er det det rigtige tidspunkt? Kan jeg finde ud af at være mor? Hvad vil der ske med mig i forhold til mit arbejde/uddannelse og mulige karriere? Er det virkelig det her jeg ønsker? Vil graviditeten lykkedes og vil den bringe mig/os det vi ønsker? Hvordan bliver jeg mon som mor?

De fleste kvinder bliver også i tankerne optaget af, hvordan deres egen barndom har været. Man kan faktisk sige, at hun tager en rejse tilbage til egen barndom og ser på og reflekterer over, hvad hun gerne vil give videre til sit barn, og hvad hun gerne vil undgå at give videre i sit moderskab til barnet.

Det ligger ligesom i luften og forventes at graviditeten udelukkende er en lykkelig periode og det forventes at den gravide er glad og lykkelig på fuld tid. Disse forventninger kan være svære at forholde sig til, hvis den gravide ikke har det helt som andre og hun selv havde forventet. Omgivelserne udtrykker en deltagende glæde over graviditeten. Det er rart for de kvinder der selv oplever glæden, men også rigtig svært for de kvinder der er afventende og ikke bare føler den store umiddelbare lykkefølelse.

At være gravid kan være både dejligt og svært på en og samme tid. Hvis kvinden kan og får lov til at give de ambivalente følelser plads og rum, vil det over tid være medvirkende til at glæden ved graviditeten vil finde sin plads og forhåbentlig være den følelser der kommer til at fylde det meste.
For dig som kommende far kan det være svært at rumme, at din kæreste har det som du beskriver. Du har jo naturligt også nogle forventninger og drømme om hvordan det skal være at vente barn, og du har også forventninger til din kæreste som skal være mor til dit barn.

Mit råd til dig vil være at give din kæreste tid til at vænne sig til tanken. Giv plads og lyt til hendes tanker og følelser. Fortæl hinanden om hvordan I har det, hvad I tænker og føler. Fortæl hinanden om jeres forventninger til hinanden, til jeres parforhold og kommende forældreskab.
I har også nogle praktiske ting I skal have talt om. Skal I flytte sammen, hvornår, hvordan og hvor.
Hvis du vil give din kæreste gaver, skal de bestå i ekstra opmærksomhed og omsorg, som jeg også kan læse du gør. Men samtidig må du også lytte til, hvis hun har brug for at være lidt indadvendt og ikke vil dele alle tanker med dig på nuværende tidspunkt. Det er en svær balancegang og kan være en svær opgave at være kommende far, fordi det nogle gange kan være svært at vide hvad man gør bedst. Prøv at spørg din kæreste hvad hun vil blive glad for du gør.

Jeg kan se du har læst min bog og det glæder mig og jeg håber du har glæde af den. Læs nogle af de eksempler der er i bogen om hvordan andre har oplevet at vente barn. Brug evt. også nogle af de forslag der er om hvad det kan være godt at tale med hinanden om.

Du/I er også meget velkomne til samtale inde hos mig til en snak om graviditet og alle de spændende og udfordrende psykologiske mekanismer der træder i kræft når man skal være mor og far.

Jeg håber du kan bruge mit svar, duer velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål eller vil fortælle om hvordan det går.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med graviditeten, fødslen og jers forældreskab.

Venlig hilsen