gravid og ængstelig

Hej Charlotte.

Jeg er 37 år og gravid i 25. uge. Har forinden været barnløs i 3 år, gennemgået 3 operationer - det har været hårdt.
Desuden var jeg ude for en arbejdsskade, og lider stadig under følgerne deraf. Forud for alt dette har jeg lidt af tilbagevendende depressioner især i forbindelse med pressede situationer som ensomhed, fyring osv. Jeg har i perioder taget antidepressiv medicin og min læge mener desuden at jeg lider af OCD, hvilket dog aldrig blevet fastslået.
Da jeg testede positiv på graviditeten i juli blev det samtidig konstateret at jeg led af overstimulation af hormoner. Jeg havde mange smerter og var sygemeldt i 2 måneder. Herefter var det meningen at jeg skulle starte arbejde igen - et arbejde jeg har klaret rigtigt godt. Jeg har kunnet holde depressionerne nede pga. travlhed, hvilket jo har været godt.
Men der kom nye smerter som viste sig, at være pga. en muskelknude der voksede. Jeg er nu tilbage på meget nedsat tid.
Siden starten af graviditeten har jeg haft tanker og frygt for at abortere. Tankerne er blevet mere tvangspræget nu - jeg har læst og hørt for meget om døde børn i maven, dødsfødsler osv. Jeg er deprimeret nu og tænker at det hele ville have været nemmere uden barnet. Angsten for at miste barnet er skrækkelig og jeg får selvdestruktive tanker. Jeg ønsker dog ikke at påføre mig selv skade men at flygte. Det er tvangstanker jeg ikke ønsker at udføre. Jeg har haft lignende tanker før og det er skræmmende.
Jeg har via egen jordmoder fået henvisning til en coachuddannet jordmoder snarest. Men vil en psykolog være mere rigtigt for mig? Jeg vil meget nødig skulle tage lykkepiller under graviditet ...
_______________________________________

Hej
Mange tak for dit spørgsmål til mig her i brevkassen.
Jeg ønsker dig tillykke med din graviditet, som jeg kan læse du har ønsket dig gennem flere år. Jeg kan også læse, at du har haft nogle hårde år med arbejdsskade og gentagne depressioner og angst i svære situationer i dit liv.
Rent fysisk har du også haft nogle vanskeligheder i forbindelse med din graviditet. Der har været meget for dig, at skulle klare, foruden den opgave det jo også er at være gravid, hvor der sker en masse både på det fysiske og psykiske plan.
At blive gravid og føde et barn, er nok en af de største begivenheder i mange kvinders liv. Ofte er det oplevelser der beriger og er en styrkende oplevelse. Men for nogle kvinder bliver graviditeten også en tid som foruden de forandringer der sker, også indebærer en del vanskeligheder og problemer og det kan være både på det fysiske og psykiske plan. Jeg kan læse ar du har vanskelig-heder både på det fysiske og psykiske plan, hvilket selvfølgelig er en stor belastning for dig.
At få en reaktion i forbindelse med sin graviditet, har baggrund i mange forskellige faktorer, da der er mange forskellige ting der aktiveres, både på det fysiske og psykiske plan, når man skal have et barn. Der er ingen tvivl om at reaktionerne opstår, som et resultat af mange faktorer, dette både indefra og udefra kommende.
Hormonerne svinger, tidligere kriser og gamle oplevelser kan aktiveres i graviditeten. Også arvelighed og tidligere tendenser til angst og depression kan spille ind.
Det er en god ting, at du er åben om dine vanskeligheder og italesætter, hvordan du har det. Det er godt du har talt med din jordemoder om det, så hun har mulighed for at hjælpe, og støtte dig på den bedst mulige måde gennem din graviditet og fødsel.
Når man har de vanskeligheder, som du beskriver, er det vigtigt man hurtigst mulig får hjælp, dels fordi man rent faktisk kan gøre noget ved det, dels fordi det er lettere at behandle, jo hurtigere og tidligere man får hjælp.
Angst i forbindelse med graviditet og fødsel kan være led i mange forskellige lidelser, ligesom det også kan være et normalt fænomen.
Hos kvinder som har en sårbarhed for OCD-symptomer, kan graviditeten af ukendte årsager få disse til at blusse op. Ikke sjældent er temaerne i tvangstankerne skræk for at komme til at foretage sig noget, som kan skade barnet. Disse tanker kan komme til at fylde alle de vågne timer i dagen og være meget svære eller umulige, at slå ud af hovedet, trods måske utallige undersøgelser der viser at barnet har det godt. Man kan blive så påvirket og fortvivlet over sine tanker og symptomer, at det også kan føre til en depressiv tilstand. Det er ikke ualmindeligt, at man som du, kan have symptomer på både angst og depression og tvangstanker.
Du beskriver en stor angst, som giver dig nogle tvangstanker og at du også er depressiv. Du har talt med din jordemoder om dette og hun har henvist dig til en coachuddannet jordemoder, som du skal starte op hos.
Du skal fortælle hende om dine vanskeligheder og jeg tænker, at hun også vil kunne hjælpe dig med at vurdere om du skal kontakte en psykolog. Jeg vil også anbefale dig, at du kontakter din læge og fortæller om hvordan du har det, som også vil kunne råde, vejlede og vurdere om det kan være en hjælp for dig at få samtaler med en psykolog.
Umiddelbart lyder dine vanskeligheder til at være i en grad, hvor jeg vil vurdere at du har brug for samtaler med en psykolog.
Jeg tænker også, at det ene ikke behøver at udelukke det andet. Måske kan det være en hjælp for dig at være tilknyttet en coachuddannet jordemoder og sideløbende gå til samtaler hos en psykolog. En coach og en psykolog har jo forskellige baggrunde og vil derfor kunne støtte dig i forskellige ting.
Du skal blive ved med at handle på din situation, som du gør ved at søge og modtage den hjælp og støtte, der er muligt for dig at få. Dette både af hensyn til dig selv og dit lille barn.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke i tiden frem med din graviditet, fødsel og dit moderskab.
Jeg vil også her benytte lejligheden til at ønske dig en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.

Mange venlige hilsner fra