gang i salget af børnetøj
4. februar 2011

”Vi er på vej op igen lige så stille og roligt”, siger Jens Birkeholm, direktør i Dansk Detail.
Og den forsigtige udmelding om positiv fremgang i branchen, ser ud til også at kunne spores ved modeugens messe for børnetøj. Efter messeugens første dag, er arrangøren bag CPH kids godt tilfreds.
”Det er gået rigtig godt. Vores messe har dagen igennem haft mange besøgende, og interessen har været stor, ikke mindst for de mange nye spændende brands på CPH kids”, siger messearrangør Lone Holm, som i 2009 iværksatte den nye fagmesse.
Modeugens anden store messe for børnetøj melder ligeledes om en rigtig positiv første messedag.
"Åbningsdagen på CIFFKIDS er forløbet meget tilfredsstillende", siger projektleder Sandra Stenderup. "Vi har haft mange besøgende og repræsenterer i år mere end 321 brands fra ind- og udland, hvilket blandt andet har begejstret udenlandske medier, som eks. Collezioni Bambini og Luna Magazin. Ydermere har vi fået meget ros for vores CIFFKIDS SHOW.
Forude venter endnu tre spændende messedage med modefolk og presse fra ind- og udland, præsentation af nye kollektioner, brands og inspirerende modeshows.










































