Frugtboller

12 stk

Ingredienser …
∙ 10 g gær
∙ ½ l koldt vand
∙ 1 tsk salt
∙ 1 dl yoghurt naturel
∙ 250 g frugtrulle eller 10 frugtstænger
∙ 200 g fuldkornsmel
∙ 300 g sigtet hvedemel
∙ 100 g havregryn
∙ 40 g frø og kerner (f.eks. hørfrø og
solsikkekerner)

Fremgangsmåde …:
Rør gær ud i vand. Tilsæt salt, yoghurt naturel og fuldkornsmel. Del frugtrullen i små stykker og rør det i dejen. Blend dejen med stavblender, for at fordele frugtrullen jævnt. Tilsæt hvedemel, havregryn og kerner, og rør det hele godt sammen til en klæg dej. Lad dejen hæve i køleskab natten over. Sæt med ske 12 boller af den klæge dej på bagepladen. Bag bollerne i ca. 25 min. ved 225 °C. Så er der lækre boller med indbygget frugtpålæg.

Tip: Varier bollerne ved at bruge forskellige kerner og frugtruller/frugtstænger.
Mere om: