Forslået tænder
18. september 2011

Hvis der kun er slået et lille stykke af tanden, kan man få den slebet hos tandlægen, så den ikke river tungen.
Mælketænder kan slås op i kæben, men kommer ofte ned igen efter et par måneder. De blivende tænders anlæg kan dog være ramt. Er tanden slået, kan den ændre farve, og hvis tanden dør (det vil sige, at nerven i tanden dør), vil der eventuelt senere vise sig en tandbyld oppe over tanden i tandkødet. Da må mælketanden fjernes, idet den ellers kan gøre skade på den nye tand, som ligger tæt på mælketandens rod.
Tag altid kontakt til tandplejen i din kommune, hvis dit barn slår sine tænder. Tandlægen kan vurdere, hvor stor skaden er, og fortælle dig, hvad du kan gøre. Tandplejen kan ligeledes være dig behjælpelig med at udfylde skadesanmeldelse til forsikringsselskabet. Det er evt. skader på de blivende tænder, man er opmærksom på.
Børn, der har slået tænder løse, bør ikke spise rugbrød, hårde æbler m.m. i en uges tid efter skaden er sket. Derimod er skånekost som grød og lignende er i orden.










































