fødte på badeværelsesgulvet

Dortes fødselsberetning, er en helt fantastisk historie om en lynfødsel - og et par forældre, som klarede udfordringen så gelinde, at man skulle tro at de aldrig havde bestilt andet. Her kommer Dortes dejlige historie ...

I sommers fødte jeg mit barn nummer to. Fødslen kan vist kun beskrives som en ekstremt hurtig og nem fødsel. Jeg havde ellers døjet en del med plukkeveer under graviditeten - ikke noget der var værre end at jeg stadig kunne leve normalt - men de blev altid mere intense når jeg motionerede, så løb og sport måtte erstattes med gåture. Plukkeveerne blev ved helt til jeg nedkom – og jeg forestiller mig, at de måske var medvirkende til at fødselen gik så hurtigt.

Omkring terminen vågnede jeg pludselig en nat. Klokken var 01.35. Jeg havde fået diarre og rendte nogle gange mellem toilettet og sengen. Selvom jeg tidligere har været turen igennem, fattede jeg ikke umiddelbart mistanke, for jeg havde de sidste tre uger forinden haft diarre jævnligt. Og selvom plukkeveerne også tog til, tænkte jeg ikke videre over at fødslen kunne være gået igang - jeg var jo så vant til plukkeveer …
Men da jeg, for gud må vide hvilken gang, sad på toilettet, funderede jeg alligevel lidt over om plukkeveerne ikke var lidt mere intense end de plejede. I samme øjeblik gik vandet, og fra det ene øjeblik til det andet satte veerne ind.

Jeg fik vækket min mand, som fik tøjet på og ringede til fødegangen for at meddele at vandet var gået. Klokken var kvart over to, da min mand kom igennem til fødegangen, men pludselig skiftede veerne karakter og jeg genkendte følelsen af presseveer. Jeg satte hånden op mod mit underliv og kunne til min overraskelse mærke at barnets hoved er på vej ud.

Min mand satte hurtigt jordemoderen ind i situationen - og hun instruerede min mand i at jeg skulle ned og ligge. Min mand fandt hurtigt en pude til min ryg (badeværelsesgulvet var noget hårdt at ligge på ..). Han fandt også hurtigt håndklæder og snor til afsnørring af navlesnoren frem. Fødslen var igang og min mand tog med den ene hånd i mod sin søn, mens han stadig havde jordemoderen i røret.

Vores lille søn kom op på min mave og vi gnubbede ham godt med et håndklæde, til han satte i et hyl. Jordemoderen noterede at fødslen havde fundet sted 02.23. Moderkagen kom kort efter og min mand bandt et stykke sejlgarn om navlesnoren.

I mellemtiden havde jordemoderen sendt en ambulance. Den ankom godt 10 minutter efter fødslen, så jeg havde god tid til at få ringet til min mor som skulle komme og passe vores store barn. Da ambulancen ankom fik min mand lov til at klippe navlesnoren - og vores lille nyfødte søn og jeg, blev kørt på fødegangen. Efter rengøring af badeværelse og min mor var ankommet, tog min mand ind til os på hospitalet.

På hospitalet konstaterer en noget overrasket jordemoder, at jeg var sluppet utroligt godt fra oplevelsen. Jeg fik lagt et ve-drop, så vi var sikre på at livmoderen trak sig ordentligt sammen.

Omkring middagstid samme dag, var vi hjemme igen med vores lille nyfødte. Jeg var på ingen måde træt efter fødslen, og oplevede heller ikke nogen efterfølgende ømhed eller smerte. Alt-i-alt en fantastisk oplevelse!

Dorte