esencia babytøj og børnetøj
10. februar 2010

Også tankerne bag projektet er i høj grad globale. Designinspirationen er tidløs japansk enkelthed og produktionen bygger på århundredgamle indianske materialer og traditioner fra Bolivia og Peru. Alle trådene samles på Sjælland, hvor Erica og Yoko bor og arbejder i dag.
Bag projektet ligger et dybfølt ønske om at udvikle en baby- og børnetøjskollektion, der både er skabt af helt naturlige materialer og produceret på ansvarlig og bæredygtig vis. Samtidig tilgodeser tøjet ønskerne om et diskret, naturligt og eksklusivt udseende i de lækreste og mest behagelige materialer. Farveskalaen er creme og brunlige nuancer fra naturlige, bløde materiale som Alpaca uld og økologisk Pima bomuld.
Alpaca og lama er de fineste kameluld fra Andesbjergene. De næsten silkeagtige fibre har den egenskab, at de indeholder små isolerende luftpuder. Det betyder, at ulden beskytter mod varmen om sommeren og kulden om vinteren. Pima bomulden har i 5.000 år vokset i Andesbjergene, hvor den stadig plukkes og spindes ved håndkraft.
Også produktionen af de strikkede og vævede trøjer, veste, huer, halstørklæder, vanter, sko og tæpper er henlagt til Andesbjergene. Her er der gennem århundreder opbygget en stolt tradition for produktion af tekstiler i høj kvalitet baseret på den håndværksmæssige dygtighed, som områdets indianske kvinder er i besiddelse af. Det er samtidig et område, hvor der er stor opmærksomhed på sameksistens og bæredygtighed, som også er en af grundpillerne for det danske modefirma.
Esencia samarbejder derfor kun med leverandører, der tilslutter sig principperne for fair trade.










































