en trist 4-årig

Hej Charlotte.
Vi har en rigtig dejlig pige på 4 ½ år som altid har været rigtig glad, nem, følsom og ret reserveret. Vi har i de sidste 2 uger kommet ind i en rigtig dårlig spiral, hvor hun hele tiden er ked af det hvis sokken eller skoene ikke sidder korrekt. Samtidig har hun fået et stort problem med at hun hele tiden føler, at hun skal tisse og hun skal tørre sig rigtig mange gange og når hun er færdig starter det hele forfra. Hun græder når hun er der ude (på toilettet) fordi hun ved at vi bliver kede af det og fordi hun simpelthen selv bliver ked af, at hun hele tiden føler hun skal tisse. Vi har naturligvis fået tjekket for blærebetændelse, men den var negativ. Hun græder også i børnehaven og de vil nu have en børnepsykolog på hende for lige at få lidt redskaber til at klare, når hun bliver ked af det. Når hun ikke tænker på sit tisseri er hun glad og trives og har mange venner i børnehaven og nyder at være derover og elsker at være derhjemme med os og hendes lillebror. Vi har spurgt hvorfor hun er ked af det, men hun ved det ikke. Vores læge samt en pædagog i familien mener at det er en periode som nogle børn går igennem og det skal nok gå over, for så måske at komme igen i børnehaveklassen - hvad mener du? Vi er rigtig kede af det herhjemme og vi er ved at gå op i ligningen alle sammen, så vi ser meget frem til at høre fra dig.
_________________________________________

Tak for dit spørgsmål.

Først vil jeg sige til dig, at det er godt du har været til lægen med din lille pige, for at få tjekket om der er nogen fysisk grund til at hun skal tisse hele tiden. Det er altid vigtig at begynde en undersøgelse med at finde ud af om der er fysiske forklaringer på ændring i adfærd.

I og børnehaven er blevet enige om at kontakte PPR-psykologen, for at finde ud af hvad der ligger til grund for din datters adfærd, og for at få noget hjælp, råd og vejledning til at hjælpe din datter. Det er en god ide, for din datter skal ikke blive ved med at være ked af det og have problemer af den art du beskriver. I virkeligheden er det bedre at få konkret råd og vejledning fra PPR-psykologen, end det er at få rådgivning fra mig her i brevkassen, da det bliver en meget mere nuanceret snak og samtale i her kan få om din datter.

Indtil I får denne hjælp, er det vigtigt, at I prøver at rumme din datters følelser, når hun bliver fortvivlet over at sko og strømper ikke vil som hun vil. I må prøve at anerkende de følelser hun bliver fyldt af, og prøve at rumme dem og holde dem ud. Nogle gange kan det være svært, når man er 4 år, at styre sine handlinger og følelser, når man oplever at tingene ikke lykkes på den måde man ønsker det. Det er vigtigt I er der og hjælper hende, så hendes vrede og fortvivlelse ikke kommer til at føre til hun kommer til at handle på en uhensigtsmæssig måde. Hvis hun bliver meget vred og hidsig, er det vigtigt at tage hånd om hende og fortælle hende at I er der og passer godt på hende, når hun bliver så vred. Hjælp hende med at styre sin vrede, så den ikke bliver for voldsom for hende, da et lille vredt barn faktisk kan blive bange for sin vrede, hvis den er for stor til hun kan styre den.

En anden ting der er en god hjælp til et barn på 4 år, er at bruge sproget. Sproget er med til man kan lære at skelne mellem følelser. Det kan hjælpe hende at sætte ord på oplevelser, følelser og handlinger. Når I f.eks. ser hun blive ked af det, kan I sige: ”Du vil så gerne have din strømpe til at sidde rigtigt på foden, og når det ikke lykkes, så bliver du ked af det”. Det vil hjælpe hende med at blive set, forstået og anerkendt, og ordene hjælper hende til mere nuanceret at forstå, hvad der skete i situationen, og hvilke følelser det gav hende.

At sætte ord på følelserne hjælper hende til bedre at forstå både sine egne følelser og andres følelser. Det gør det også mindre svært at forstå, hvis det man gerne vil ikke kan lade sig gøre og man får et nej.

I skal dog også være opmærksomme på, at I ikke kommer til at ”pådutte” hende følelser, som hun ikke har. Det stiller krav til os voksne om at vi læser og forstår vores børns udtryk, både det kropslige og sproglige. Man skal altså være opmærksom på om barnet kan genkende sin oplevelse, sin følelse og sit udtryk i det man sprogligt formulere for det. Hvis hun ser uforstående ud eller måske kigger væk, kan det være tegn på at hun ikke har forstået det rigtigt og give et praj om at det ikke var sådan hun havde det. Så må man prøve igen og rette det, så det kommer til at passe til hendes følelser.

At italesætte hvad det er man ser, har også ofte den effekt, at man som forældre selv bliver mere rolig og kan takle tingene på en mere rolig måde, så man ikke går op i limningen og bliver meget vred og frustreret over barnets vredesudbrud.

Jeg håber I får en god snak med PPR-psykologen og håber I finder en god måde at hjælpe og støtte din datter, så hun ikke forsat skal være så ked af det. Jeg ønsker jer alt det bedste.

Venlig hilsen