En skrigende 6-måneder baby

Kære Charlotte,

Vi har en dreng på snart 6 måneder. Når jeg skriver til dig, er det fordi jeg synes han har et voldsomt temperament. Men jeg har meget svært ved at tolke, hvad det egentlig handler om. Han skriger nærmest hele tiden: Han lyder gal, vred og irriteret når tingene ikke lige går, som han vil have det. Jeg oplever det ikke som egentlig gråd, men mere som voldsomme, kraftfulde skrig - og jeg forstår dem ikke.
Han sover godt om natten, men vil helst puttes af mor. Han sover om aftenen fra omkring klokken otte og til klokken syv næste morgen. I løbet af dagen sover han først halvanden time, og senere måske en halv time.
Det føles som om han dirigerer os rundt med sine skrig. Jeg syntes jeg har prøvet flere forskellige ting uden at kunne få ham til at stoppe med sine udbrud. Kan du hjælpe mig med en forklaring, og har du en ide til en måde, jeg kan stoppe hans skrigeri?

Jeg skal lige nævne at han er født fem uger for tidlig, og at han blev taget fra mig i nogle timer i starten da jeg fødte ved kejsersnit. Han bliver altid meget urolig, når jeg ikke er i nærheden og har tidligere haft svært ved at sove i sin egen seng. Både mor og far har gået hjemme sammen indtil videre, så han har fået masser af omsorg og opmærksomhed fra os begge, syntes vi.
_______________________________________

Tak for dit spørgsmål.
Det er anstrengende for os forældre, når vi får følelsen af ikke at kunne forstå eller tolke, hvad det er vores børn prøver at fortælle os. Du skriver, at din søn har et voldsomt temperament og at det virker som om han dirigerer jer rundt med sine skrig. Når man taler om helt små børns temperament, kommer man let til at beskrive eller betragte det, som om at barnet har bestemte hensigter eller motiver - sådan i voksen forstand. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at når man taler om helt små børn og temperament kan man ikke tillægge det hensigter eller motiver i voksen forstand, for de små tænker ikke som voksne.
Det helt lille barn har faktisk ikke andre hensigter end hele tiden at søge kontakt, tilknytning, tryghed og opfyldelse af sine fysiske behov - og selvfølgelig også de psykiske, ved at søge opmærksomhed, så det kan føle sig stimuleret. Du skal tænke, at din dreng har noget han gerne vil fortælle dig, han har ikke et ønske eller en intention om at dirigere rundt med dig.
En af de eneste måder helt små børn kan sikre sig opmærksomhed, er ved at skrige og græde. Det er deres mulighed for at meddele os, at der er noget de gerne vil have er anderledes, eller noget de er utilfredse eller utilpasse ved.
Du og din mand har givet jeres dreng en masse omsorg, kærlighed og opmærksomhed. I har givet ham lige nøjagtig det, han har brug for, for at udvikle sig. I prøver jer frem for at finde ud af, hvad det er han vil og hvad det er, han fortæller jer.
Du er god til at tolke/læse din dreng, du ser når han er vred, når han er irriteret, gal og – selvom du ikke beskriver det - også når han er glad og veltilpas. Du læser og forstår hans budskab om at han synes det er rart at blive puttet af dig. Så du og din søn "taler" sammen: Han fortæller - og du prøver at forstå, hvad han siger.
Nogle gange kan man føle sig usikker på, om man gør det godt nok, når man ikke lige har "et nemt barn". Og måske er man mere tilbøjelig til at tro, at man gør det godt, hvis man har "et nemt barn". Men vores børn er heldigvis forskellige, børn har forskellige måder at fungere og udtrykke sig på. Børn udviser forskellige psykiske tilstande på forskellig vis. Nogle børn er meget tydelige at aflæse, andre børn er ikke så tydelige at aflæse. Nogle børn er lette at gøre hurtig tilfredse, andre er lidt sværere at gøre tilfredse. Alle har de deres individuelle egenskaber og egen lille personlighed.
Jeg vil anbefale jer, at fortsætte med at gøre, det I gør, hvor I giver jeres søn masser af omsorg og opmærksomhed. I stedet for at tænke, at du skal have ham til at holde op med at skrige, så prøv i stedet med nysgerrighed, at undersøge, hvad det mon er, han gerne vil fortælle dig. Prøv dig frem. Tal med både krop og sprog med ham. At du siger højt, hvad du tænker, kan også have en beroligende effekt på dig selv. Det kan være motiverende og beroligende, at høre sig selv sige, hvad man i øjeblikket tænker, tror og ser: "Mor kan godt høre, du er sur nu. Er det fordi du gerne vil have vi laver noget sjovt sammen?", "Mor kan godt høre du er rigtig irriteret over, at mor ikke lige kan finde ud af, hvad det er du vil", "Skal vi prøve at give dig en tør ble, eller er du mon sulten?"...
Det kan til tider føles opslidende, at ens barn bare ikke er til at tilfredsstille, og den følelse du har af at blive trukket lidt rundt i manegen, den tror jeg, at der er mange forældre, der kan nikke genkendende til. Derfor kan det også være en god ide f.eks. at snakke med de andre mødre om det i mødregruppen, eller med andre, du kender der har børn i denne alder. Jeg tror du vil opdage, at flere oplever det samme.
Husk også, at I går en ny tid i møde. Nu hvor jeres dreng er omkring seks måneder gammel, kommer der til at ske en hel masse nye ting med ham og hans udvikling vil tager nogle store spring på mange områder.
Jeg håber at du kan bruge mit svar og ønsker dig alt mulig held og lykke i tiden med jeres lille søn.

De bedste hilsner,