en lille dreng med problemer
24. august 2009

Vi er forældre til jorden dejligste dreng. Han er lige fyldt 4 og går i børnehave.
Han har haft en lidt hård pasningsstart på livet. Han har i løbet af 2 år haft 3 forskellige dagplejemødre, inden han startede i børnhave.
Han har haft det svært med at vænne sig til at han nu skulle gå i børnehave. Men nu glæder han sig til at skal derhen.
Vi er begge klar over at vi har en følsom dreng.
Der har været en pædagog i hans børnehave som ikke ret mange børn, forældre eller andre voksne, brød sig om. Hun har nu fået arbejde i en anden børnehave, og det at hun nu ikke er i børnehaven mere, har gjort vores søn så meget godt, han er glad for at komme afsted nu.
Til en 3 måneders samtale i børnehaven, ville de gerne have koblet PPR på ham, da han havde lidt problemer.
Det var jo selvfølgelig et stort chok for os, men vi vil gøre alt for vores søn.
Vi blev indkaldt til en samtale ved den psykolog som er tilknyttet os/børnehaven. Der fik vi udleveret et skema som vi skulle udfylde.
Nu da vi skal til en opfølgende samtale, forsøgte jeg at spørge lidt ind til, hvad hun evt. har kunne udlede af dette skema. Men fik ikke et svar.
Nu er vores spørgsmål til dig. Hvad kan der udledes af sådan et skema, og hvis du kan svare på det, hvad kan det videre forløb blive?
Tusind tak for en dejlig seriøs brevkasse.
Med venlig hilsen
M og S
___________________________________________
Hej - og tak for jeres spørgsmål her i brevkassen. Og tak for de søde ord om brevkassen, det blev jeg glad for at læse.
I skriver, at jeres dreng har haft en lidt hård pasningsstart med flere skift af dagpleje inden for de første år, og at han har haft lidt svært ved at vænne sig til at gå i børnehaven. I skriver ikke noget om hvad grunden til de mange skift har været? Er det tilfældigheder, har det ikke fungeret for jeres dreng eller for jer? Har I haft gode eller mindre gode oplevelser med jeres dagplejer, har jeres dreng og I været glade for og tilfredse eller har der været samarbejdsvanskeligheder?
Det er rigtig dejligt at læse, at jeres dreng nu er blevet glad for sin børnehave og gerne vil derhen om morgenen.
Jeg er lidt i tvivl om det var efter de første tre måneder det blev besluttet at der skulle en psykolog ind over og om der så ”bare” har været ventetid og at det derfor først sker nu? For som jeg læser det er situationen en anden nu for jer og jeres dreng end for 9 måneder siden??
Det er altid svært, når vi som forældre hører andre sige, at der ”er noget” med vores barn. Vi bliver bekymret og urolige og som du skriver kan man få et chok. Trods forskrækkelsen vil I gøre det allerbedste for jeres dreng og selvfølgelig indgå et samarbejde med børnehaven og psykologen for at finde ud af hvordan I bedst mulig støtter jeres dreng i de vanskeligheder han måtte have. Og det er jo det allerbedste I kan gøre for jeres dreng.
Jeg kan ikke ud af jeres brev læse hvad det er for problemer børnehaven mener jeres dreng har og om I er af samme opfattelse eller har en anden forståelse af tingene. Jeg kan heller ikke gennemskue, hvad der er for et skema I har udfyldt og som skal skal danne udgangspunkt for jeres samtale med psykologen.
Derfor er det kun muligt for mig at besvare jeres spørgsmål meget generelt, for hvis jeg skulle sige noget konkret i forhold til jeres situation ville det kræve en meget større viden og indsigt i jeres situation.
Jeg tænker, at det møde I er indkaldt til er et indledende møde med psykologen (og måske børnehavens personale), hvor I sammen skal tale om og afdække hvem der er bekymret for jeres dreng og om hvad de er bekymret for. I skal formentlig klargøre over for hinanden om I alle er enige om problemets art/omfang og om I oplever det på sammen måde, eller har forskellig opfattelse. Hvis dette er tilfældet, så fortælle hinanden om forskellighederne, og fortælle om hvordan jeres dreng fungerer i de forskellige sammenhænge han indgår i, både derhjemme og i børnehaven.
Husk, det er meget vigtigt med den information I kan give til psykologen, da I jo er dem der kender jeres barn bedst. Hun vil være glad for så mange oplysninger som muligt fra jer, for at få så nuanceret et billede af jeres søn som muligt.
Der skal på mødet muligvis tages stilling til om der skal foretages en psykologisk undersøgelse af jeres dreng, hvilket ikke vil ske uden jeres samtykke og tilladelse. Hvis det er tilfældet, har I selvfølgelig krav på at få at vide hvad det er hun vil undersøge, hvordan det vil foregå og hvad hun kan se ud af undersøgelsen.
Der findes forskellige psykologiske undersøgelsesmetoder (test) som benyttes til at belyse forskellige områder. Men da jeg som sagt ikke ved noget om hvad det drejer sig om med jeres dreng kan jeg ikke sige hvad og hvordan en evt. undersøgelse vil være for ham. Men selv om I som forældre synes det er en svær situation at være i, skal I huske, at når/hvis psykologen forslår en psykologisk undersøgelse af jeres dreng, er det for at undersøge både hans stærke og mindre stærke sider, for at finde ud af hvordan I bedst muligt kan støtte ham og hvilken hjælp han har brug for. Formålet med undersøgelsen er aldrig at ”finde fejl” hos jeres dreng men at beskrive både hans vanskeligheder og ressourcer.
Efter jeres samtale(r), vil I sammen med psykologen og det pædagogiske personale finde ud af om der skal iværksættes en psykologisk behandling, som kan være tilrettelagt på forskellige måde ud fra hvad det er for vanskeligheder der evt. skal støttes op om.
Det kan også være at I aftaler at der skal støttes op med forskellige ting i børnehaven og hjemme uden at der fortages en test af ham.
Eller det kan være at I aftaler tingene nu går meget bedre og at der derfor ikke er brug for videre undersøgelser eller rådgivning på nuværende tidspunkt.
Hvis I er i tvivl om hvad der skal foregår på mødet med psykologen, har I jo også den mulighed at kontakte hende telefonisk inden mødet og fortælle at I ikke helt har forstået, hvad det er der skal foregå på mødet. Som forældre bliver vi altid lidt mere rolige, hvis vi ved hvad dagordenen er, og samtidig giver det en bedre mulighed for at forberede sig så godt som muligt.
Der er sidste år lavet et lille informationshæfte til forældre, som hedder: "Mit barn skal til psykolog – om psykologisk undersøgelse, behandling og rådgivning." Hæftet kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning.
Jeg vil varmt anbefale jer at købe eller låne hæftet, da jeg tror det vil give jer svar på mange af de spørgsmål der vil og kan melde sig. I hæftet er der også kort beskrevet hvad de forskellige undersøgelser kan belyse, hvilket jo er et af de spørgsmål I gerne vil have svar på. Og på hvad en psykologisk behandling kan være og oplysning om hvordan den kan være tilrettelagt.
Jeg selv har talt med en del forældre om hæftet og de udtrykker alle at de har haft glæde af at læse det. Yderligere kan det også danne et godt udgangspunkt for at få stillet spørgsmål til psykologen
Bag på hæftet er skrevet:
Mit barn skal til psykolog.
Som forældre kan man føle sig usikker og have mange spørgsmål, når ens barn skal til psykolog:
• Hvad han psykologen udrette?
• Vil barnet blive ”stemplet” som anderledes?
• Og hvad vil psykologen egentlig mene om os som forældre?
Disse og andre hyppige spørgsmål bliver besvaret i dette hæfte, der henvender sig til alle forældre til psykolog-henviste børn.
At henvise et barn til psykolog er udtryk for, at nogen bekymrer sig om barnet. Vedkommende mener, at barnet har brug for hjælp til at overvinde sine problemer og komme videre i sin udvikling. For at det skal lykkes, er det vigtigt med et tillidsfuldt og godt samarbejde mellem forældre, barn og psykolog.
Dette hæfte giver information om psykologens arbejde, og jeres rettigheder som forældre, og hvordan I kan medvirke til, at barnet får den hjælp, det har brug for.
Tag evt. hæftet med til psykologen og spørg ind til hvis der er noget I er i tvivl om. I har til enhver tid krav på at få en forklaring, så I er helt med på hvad og hvordan tingene skal foregå. Det er vigtigt I får tillid til hende og er trygge ved hende, for hvis I er urolige og bekymret kan det smitte af på jeres lille dejlige dreng.
Jeg håber I kan bruge mit svar til jer. I er meget velkomne til at skrive igen, hvis I har yderligere spørgsmål.
Jeg ønsker jer alt mulighed held og lykke fremover.
Venlig hilsen,










































