Elodie by Helena

Øjenvippe-tynde blonder, støvet lavendel og turkis silkebånd kendetegner serien, Elodie by Helena. Den nye kollektion, som Helena har designet, er fyldt med delikate elementer: “Sagt med få ord vil jeg sige, at min nye kollektion er poetisk, fortryllende og modig. De sarte nuancer minder mig om vintage-styles, som jeg er virkelig passioneret omkring,” siger Helena.



Seriens bh, der har fyld, men ingen bøjler er dekoreret med fine blonder, og giver en glat finish uden kanter, mens underkjolen har et romantisk og forførende look.



Helena er igen denne sæson model i kollektionens smukke lookbook, der er skudt i New York af hendes gode ven, den kendte fotograf, Guy Aroch. Og Helena har også igen skudt de smukke imagebilleder af lingeriet, der bruges i lookbook’en.