Drappa Dot

Børnetøjsmærket Drappa Dot vil gerne sprede livsglæde og med den flotte nye strand-inspirerede
forårskollektion er de godt på vej.

Børnetøjet fra det danske mærke Drappa Dot er kendetegnet af en feminin, boheme- og vintage-inspireret stil, hvor alt kan matches på kryds og tværs af kollektionen. Tøjet repræsenterer det, børn bedst kan lide – glæde, fri leg og ikke så mange regler. Høje krav til økologi og fairtrade for både materialer og design, samt høj kvalitet gør samtidig Drappa Dot til mere end bare et børnetøjsmærke, men også til en forældrefavorit.
I forårskollektionen er inspirationen fundet i det farvestrålende, energiske og smukke liv, der findes
omkring sol, strand og vand. Pasformen er som altid sat først, men der bliver også ekstra kræset for detaljerne på de smukke designs.

Mens pigekollektionen byder på bl.a. printede toppe og nederdele i feminine blå og lilla nuancer prydet med sølvkanter og perler, kan drengene glæde sig til bukser med navy inspirerede striber, lækkert strik og sølvprintede T-shirts.

Forårskollektionen er skabt til hverdagstumlen med dens bløde bomuld/elastan og jersey styles.