det urolige barn

Der findes børn som kan have svært ved at koncentrere sig, modtage og forstå beskeder.

Problemet viser sig ofte først når barnet starter i børnehaveklasse, hvor det kræves at barnet sidder stille i længere tid af gangen og skal kunne modtage og reagerer på instrukser fra læreren.

Barnet har svært ved at finde ro. De er på mange måder dygtig motorisk og ofte fysisk i gang det meste af tiden. De fjoller og tumler rundt, larmer og kan ikke finde ro.

Disse børn får ofte få skældud af voskne og de bliver holdt udenfor af de andre børn, fordi de ikke kan finde ro nok til at forstå reglerne for den leg de andre børn er i gang med.

Sansemotorisk udvikling
Det urolige barn, er et rask barn, der af den ene eller anden grund ikke er kommet tilstrækkeligt i gang med den sansemotoriske udvikling, eller som er stagneret på et tidspunkt i udviklingen.

Hvis der er problemer med sanseintegrationen, vil mange af de ting børn normalt laver uden at tænke over det, kræve stor opmærksomhed og energi hos disse børn - og dermed gå fra indlæringen.

F.eks. at sidde på en stol, lytte til læreren og se på tavlen kan kræve så stor koncentration, at det kan være svært også at holde på en blyant og skrive pæne bogstaver.

Når børnene begynder i skolen, er det vigtigt, at de har hold på deres krop. Men det kan være svært for det urolige barn. Mange af dem er klodsede, har tale-, sprog- eller indlæringsvanskeligheder og kommer i konflikt med omgivelserne, fordi de er urolige og kluntede og "kommer til" at skubbe eller vælte ting.

De bliver usikre og kede af det og bruger ubevidst megen energi på at undgå disse situationer.

Det er har vigtigt at hjælpe barnet til oplevelser hvor de ikke føler sig klodsede og udenfor, da det er et dårligt udgangspunkt for både leg og læring.

Sådan hjælper du dit barn
Du kan som forældre gøre meget for at styrke dit barns motorik, og det er under alle omstændigheder vigtigt at du bakker op om den træning dit barn skal have.

Hvis du mener at dit barn har motoriske vanskeligheder, bør du henvende dig til kommunen. Her vil du blive henvist til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), socialforvaltningen for børn og unge. Man vil her, sammen med en læge eller fysioterapeut, vurderer i hvilken udstrækning det barn har behov for træning og hvad der kan bevilges.

En fysioterapeut med en speciel uddannelse i børns motorik, vil, i samarbejde med jer forældre, stå for træningen af dit barn.