Børn med adhd
15. maj 2012
Intelligent, men forstyrret
Børn med ADHD er lige så intelligente som andre børn. De kan fremstå velfungerende, opfindsomme, dedikerede og koncentrerede når de er optaget af noget der interesserer dem, mens det volder dem store problemer at gennemføre opgaver som ikke lige fanger deres interesse. For omgivelserne kan det virke slående, ja næsten provokerende, at opleve hvordan barnet til fulde mestre den ene opgave, mens en anden og mere simpelt opgave kan volde dem store problemer.
Erkendelsen gør en verden til forskel
Deres adfærd resulterer ofte i negativ opmærksomhed fra omgivelserne. Familien omkring barnet er ofte belastet af de konflikter der opstår som følge af barnets adfærd. Så længe omgivelserne ræsonnerer, at adfærden skyldes dårlig opdragelse, er reaktionen endeløse irettesættelser, irritation og skæld ud. Her kan erkendelsen af barnets vanskeligheder, erkendelsen af at der er tale om en kompleks neurologisk forstyrrelse og at adfærden ikke skyldes uvilje, gøre en verden til forskel. Med indsigt i lidelsen, kan forældre pludselig forstå og forklare deres barns adfærd og agere herefter.
Følelser af skyld og utilstrækkelighed
Med deres uhensigtsmæssige adfærd og manglende evne til at koncentrere sig, er der stor risiko for at de oplever nederlag, både socialt og fagligt. Børnene er oftest i en eller anden udstrækning bevidste om at de er anderledes og ikke fungerer som andre børn. Men mens en sådan erkendelse får normalt fungerende børn til, i højere grad, at tilpasse deres adfærd, så bidrager den hos ADHD-barnet sjældent med andet end følelser af skyld og utilstrækkelighed. Omgivelsernes indsigt i lidelsen og forståelse, kan derimod bidrage til at barnet føler sig accepteret, værdsat og elsket, som det er.
Piger med ADHD
Mens drenge med ADHD ofte er tydeligt hyperaktive og impulsive, kan symptomerne hos piger være diffuse og svære at få øje på. Piger med ADHD er ofte mere indadvendte og stille. De vender i højere grad problemerne indad og risikerer at blive overset. Af samme grund får færre piger end drenge stillet diagnosen ADHD. Den manglende diagnose kan betyde, at pigerne har en højere risiko for at løbe ind i alvorlige problemer senere i livet. Pigerne har oftere en følelse af at være anderledes, et lavere selvværd, svært ved at have kærester og venner, har ofte problemer i skolen, konflikter i familien og større risiko for at udvikle angst og depressioner senere i livet.
Har mit barn ADHD?
Har man mistanke om ADHD, skal barnet, med henvisning fra egen læge, udredes hos børnepsykolog eller –psykiater. Her vil man vurdere hvorvidt der er tale om ADHD og undersøge hvilke konsekvenser forstyrrelserne har for barnets trivsel. Et barn med ADHD kan have en eller flere forstyrrelser, i mere eller mindre udpræget grad. En væsentlig del af udredningen er at få identificeret på hvilke områder barnet oplever besværligheder som følge af forstyrrelsen. For at finde frem til den optimale støtte og behandling, vurderes det hvorvidt barnets symptomer peger på en overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, impulsivitet eller om barnet har kombineret symptomer på både opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet.
● Børn med symptomer på ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse har blandt andet: svært ved at holde opmærksomheden, lytter ikke, kan ikke følge instruktioner, har svært ved at organisere, undgår opgaver der kræver stor mental indsats, mister ofte ting, bliver ofte nemt distraheret og er ofte glemsomme.
● Børn med symptomer på ADHD med overvejende hyperaktivitet, er ofte: rastløse og vrider sig, løber og klatrer overdrevent, kan ikke lege eller arbejde roligt, moser på som drevet af en motor, når de først er i gang og taler umådeholdent .
● Børn med symptomer på ADHD med overvejende impulsivitet har ofte svært ved at vente, er påtrængende og afbryder andre og buser ud med svarene før spørgsmålene er stillede
● Børn med symptomer på kombineret ADHD med hyperaktivitet og impulsivitet har svært ved at sidde stille i længere tid, sidder meget uroligt, føler sig rastløse, altid i gang, taler umådeholdent og afbryder ofte andre
Hverdagen med ADHD
At få et barn med ADHD til at trives kræver først og fremmest omgivelsernes erkendelse af barnets handicap og forståelse for barnets vanskeligheder, både i hjemmet, i børnehaven og i skolen.
Et barn med ADHD har brug for en så enkel og overskuelig hverdag som mulig, en hverdag med klare beskeder og faste regler og rutiner. Regelmæssighed og rutiner bidrager til ro og tryghed, og giver barnet de bedste forudsætninger for at kunne koncentrere og samle sig om de opgaver der skal løses i hverdagen.
Da børn med ADHD ofte har svært ved at opfatte og følge instruktioner, er det vigtigt at forældre og andre voksne omkring barnet fremstår tydelige, klare og konsekvente i deres krav til barnet.
Husk!
● Giv kun en besked ad gangen
● Beskriv opgaven konkret og præcist
Husk at anerkende barnets indsats – også selvom opgaven ikke er fuldført. For selv om barnet har de bedste intentioner og, ligesom andre børn, gerne vil have anerkendelse og ros, så kan forstyrrelserne forhindre barnet i at fuldføre opgaven.
Behandling- og støttemuligheder
På baggrund af den diagnose der stilles, udarbejder skole, forældre og psykolog i fællesskab en plan for barnet. Planen kan blandt andet indeholde aftaler om særlige støtteordninger, særundervisning og forældrevejledning. Da de pædagogiske og sociale tilbud til børn i skole- og fritidsordninger er blevet mere specialiserede og målrettede de vanskeligheder, børn med ADHD har, vil børn med lette ADHD symptomer ofte kunne fungere i almindelige institutioner og skoler. Børn med svær ADHD trives ofte bedst på specialskoler hvor lærerne har større viden om ADHD og tilpasser undervisning og krav til barnet. En anden gevinst ved specialskolerne er at barnet her vil være sammen med ligesindede børn og derfor ikke lide under at føle sig anderledes. Børn med sprogproblemer og motoriske forstyrrelser som følge af ADHD tilbydes talepædagogisk behandling og fysioterapeutisk træning.
Medicinsk behandling anbefales i de sværere tilfælde af ADHD. Det er fortrinsvis den såkaldte centralstimulerende medicin som f.eks. Retalin som anvendes og virker på uro og koncentrationsvanskeligheder, Medicinen kan muliggøre, at barnet handler mindre impulsivt og kan nå at tænke sig om før det handler. Medicinen kan også have en dæmpende effekt på aggressivitet og dermed reducere antallet af konflikter.
ADHD i tal
Mellem 5 og 7% af alle danske børn lider af forstyrrelsen, hvilket svarer til at der i hver eneste danske folkeskoleklasse i gennemsnit er et barn med ADHD.
Hvorfor får man ADHD?
Det kan skyldes en eller flere af følgende forhold:
● Arv (60-80 % menes at skyldes arv)
● Uheldige påvirkninger i graviditeten (alkohol, tobak og infektioner)
● Meget små eller for tidligt fødte spædbørn
● Hjerneskader opstået i de første leveår
Et liv med ADHD
ADHD er et livslangt handicap, som giver behov for behandling eller støtte i mange perioder af tilværelsen. Et menneske med ADHD har seks gange større risiko end andre folk for at få andre psykiatriske eller indlæringsmæssige forstyrrelser. Undersøgelser viser også at de har en øget risiko for at udvikle misbrug, har vanskeligt ved at være vedholdende socialt, ofte skifter job, bolig, partner og uddannelse.
* ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet.
* Tidligere blev diagnosen DAMP brugt herhjemme. DAMP er en nordisk diagnosebetegnelse, som står for Deficits in Attention, Motor control and Perception. DAMP-diagnosen er i dag "afløst" af ADHD, som er en international diagnosebetegnelse.
Kilde: Psykiatrisk Videncenter, Risskov, Netdoktor, Kompetenceprojektet om DAMP, Dadlnet.
