den svære rolle som papmor

Kære Charlotte.
Min kærste og samlever har en søn på 6½ år fra tidligere ægteskab. Ifølge deres aftale med Statsamtet skulle han have ham hver anden weekend og hver anden onsdag, men planen ændres 9 ud af 10 gange - og det gør selvfølgelig al week-end-planlægning mm. umulig.
Her på det sidste er han begyndt at være hos os fire dage om ugen, hvor det aftales fra uge til uge. Det er efter drengens ønske, at han vil være så meget hos sin far, moderen har svært ved at undvære sønnen.
Når drengen sover hos os, sover min kæreste altid inde i sengen hos ham. Derudover vil han ikke tage sin del af ansvaret for opdragelsen, hvilket betyder at drengen oftest lever af is og slik når han er her, og får lov at spise med fingrene. Jeg er nu så godt træt af at se ham sidde og spise med fingrene, og hive i kødet, at jeg her i aften, efter to gange at have bedt venligt om han ikke kunne spise med kniv og gaffel, lavmælt spurgte min kæreste om han ikke kunne bede ham om at spise med kniv og gaffel også. Her sagde han bare nej, og samtidig sidder drengen og siger, at her bestemmer drengene. Jeg sagde, at så ville jeg ikke spise mere, og smed min mad ud. Herefter begynder drengen dog at spise med kniv og gaffel, og jeg sætter mig hen igen.
Her blev altså ikke råbt eller lignende under denne episode, men jeg følte det ydmygende, og vil meget gerne undgå en sådan situation igen.
Er det mig der stiller for store krav, når jeg ikke gider se på at drengen altid spiser med fingrene? Som beskrevet er det også et problem for mig, at der går næsten en uge hvor jeg ikke sover sammen med min kæreste når sønnen er der. Jeg tror selv, at det er i drengens egen interesse, at han oplever at indgå på "normale" vilkår hos os. Men jeg vil jo heller ikke være for egoistisk, og kan jo i princippet være ligeglad med om drengen bliver opdraget.

Med venlig hilsen "papmor"

__________________________________

Tak for dit spørgsmål.

Børn reagerer meget forskelligt på bruddet mellem mor og far og reagerer også forskelligt når far eller mor (eller begge) får en ny kæreste efter skilsmissen. Nogle børn går hurtigere ind i den nye relation med en ny kæreste end andre børn. Nogle glæder sig over at far og/eller mor er glade, mens andre børn søger over det, fordi når der kommer en ny kæreste ind i billedet, betyder det at skilsmissen mellem mor og far er virkelig og en realitet. Børn ser det som, at der ikke mere er mulighed for genforening af far og mor, når der kommer en ny kæreste, så for mange børn bliver kæresten symbolet på at mor og far ikke kommer sammen igen. Det kan gøre dem vrede og kede af det, fordi de er loyale i forhold til den anden forældre, som måske er ked af det og ikke så langt i processen. De kan også reagere på, at de føler sig tilsidesat, fordi de ikke har far eller mor for sig selv mere, og kan være bange for at miste kærligheden fra dem.
Alder og udvikling er naturligvis noget af forklaringen på hvordan de reagerer. Men det afhænger også af, hvordan mor og far formår at samarbejde og kommunikere og om hvordan den nye kæreste formår at gå til barnet, og også af hvordan den biologiske forældre og kæresten formår sammen at takle den nye situation for barnet.
Man skal jo altid huske på, at det er de voksne der er forelsket, børnene har ikke bedst om dette, den nye kæreste er ikke deres opfindelse. Det er svært for børn at affinde sig med at der er nogle pladser der skiftes ud, det er svært at acceptere far nu er sammen med en anden end mor – og på nogle områder er hun jo på mors plads.

En svær og smertefuld proces
Børn i 6-års alderen er i en sårbar periode, fordi de forstår mange ting og samtidig ikke kan overskue, hvad der kan komme ud af det hele. De har meget brug for at forstå, for at få tingene til at hænge sammen. De har brug for en konkret forklaring på hvorfor mor og far skal skille og på, hvordan tilværelsen fremover vil se ud og indrettes. Men det allervigtigste for børnene er at deres følelser, ses, rummes og anerkendes. Alle de voksne omkring barnet skal kunne tåle, at barnet både er ked af det og vred.
Det er altid en smertefuld proces for de voksne at blive skilt og specielt når der er børn involveret, og det er også altid en smertefuld proces for et barn at mor og far skilles og skal være sammen med dem på nye og anderledes betingelser.
Mange gange får mor og far (jo heldigvis) en ny kæreste, som de bliver glade for og gerne vil dele tilværelsen med. Men det er ofte en situation som indebærer store udfordringer for alle involverede, og jeg tror, der er mange der kan genkende det du beskriver. Det er for de fleste ikke helt uden problemer at blive kæreste/partner med en som har børn fra et tidligere forhold.

Den svære rolle som stedforældre
Jeg hører ofte at det er svært for stedforældre, at holde deres nye partners opdragelse ud. Mange fortæller som du, at børnene spiser grimt, og/eller ikke gør og høre efter hvad der bliver sagt og at der ikke bliver sat grænser for barnet når de er sammen alle sammen.
Jeg læser det, som at du ikke går ind og bestemmer og opdrager på din kærestes dreng, men at det er noget far står for. Det er den bedste måde at gøre det på, at du i begyndelsen lader opdragelsen være fars domæne og ansvar, og kun tage de konflikter, som han lægger direkte op til med dig. Som udgangspunkt er far (og mor) den vigtigste person i hans søns liv.

Forhold jer sammen til den nye situation
Nogle af de følelser børnene har og viser når der kommer en ny kæreste ind i billedet, kan variere meget i styrke og tid, men der er nogle følelser og tanker som ofte går igen hos børn, og som man som forældre bliver nødt til at forholde sig til:

• Hvem bestemmer nu?
Når din kærestes søn siger: ”Her bestemmer drengene”, er han i virkeligheden på opdagelse i, hvem der bestemmer over ham, og på undersøgelse i hvilken ”magt” du har over ham. Kan du være den der bestemmer om han skal spise med kniv og gaffel, eller er det far der bestemmer. Kan du sende ham fra bordet, hvis du bliver sur eller vred på ham?
I starten er det vigtigt, at det er far der har autoriteten, og at du ikke begynder at opdrage på ham, før der er knyttet nogle følelsesmæssige bånd imellem jer. Det er noget der kræver tålmodighed og tid, for at få tillid fra et barn er ikke noget man bare lige får, det er noget der kommer over tid.

• Jalousi
Det kan være svært at skulle dele far med en ny kæreste og vænne sig til, at det han tidligere havde sammen med far alene nu er slut. Det hjælper, at sørge for at bevare en ”alenetid” med barn og den biologiske forældre. Det er vigtigt at han føler og mærker, far har tid og nyder at være sammen med ham alene, selv om far også er glad for dig.

• At føle sig alene og udenfor
For de fleste børn er det rigtig svært at se og opleve at far og/eller mor har noget sammen med en ny kæreste. Det kan bl.a. ofte være svært for barnet, at far sover sammen med den nye kæreste og barnet skal sove alene. Måske har din kærestes søn sovet sammen med far inden du kom ind i billedet – og hvis – er det en stor omvæltning og han kan føle sig udenfor og tilsidesat.

• Loyalitetsproblemer
Når et barn føler glæde ved den nye stedforældre, kan det give barnet skyldfølelse, en følelse af at svigte den anden biologiske forældre. Det er altid meget vigtigt for barnet, at forældrene hver især giver barnet lov til at være glad for den nye stedforældre og giver udtryk for, at de glæder sig over at barnet er glad for den nye stedforældre.

Tålmodighed
Du skal bruge noget tid til at få knyttet følelsesmæssige bånd til ham og finde din rolle i det nye familieforhold.
Når du er tålmodig vil dette formentlig ske over en rum tid og du vil få mulighed for at danne et godt og vigtigt venskab med din kærestes dreng, og du vil få en stor betydning for ham videre frem i hans barndom. Mange stedforældre får et tæt, kærligt, nært og livslangt forhold/venskab med deres stedbørn.

Der skal også vises hensyn til fars kæreste
Når alt det her er sagt, skal du selvfølgelig også tage dine egne følelser alvorlig. Der skal tages meget og et nænsomt hensyn til børn i skilsmisse, men der skal selvfølgelig også være nogle rammer for, hvordan man kan behandle andre – også fars kæreste.. Du må fortælle din kæreste, hvad det har af betydning for dig, og om hvordan du bliver påvirket af det. I må tale sammen om hvilke regler der skal være så I alle tre kan holde det ud og være i det. I må også helt konkret tale om, hvorvidt din kæreste skal blive ved med at sove sammen med din dreng når han er hos jer. Du må fortælle du er ked af det og ikke synes det er rimeligt. Jeg tænker I sammen må finde en løsning på, hvordan I hjælper ham med at sove alene i sin seng - og far i sin seng. Det er beslutninger du og din kæreste skal tage sammen, for din kærestes dreng er ikke i stand til selv at skabe de forandringer, det er jeres ansvar. Snak med ham om hvad I har besluttet og hvorfor.
Du skriver ikke noget om hvor længe siden det er at din kæreste og eks. blev skilt, eller hvor lange siden det er du og din kærestes barn er blevet præsenteret for hinanden? Det kan tage lang tid for et barn at tilpasse sig den nye situation, og barnet har brug for hjælp til, at komme gennem denne svære og nye situation og finde ud af hvordan alt det nye nu skal hænge sammen.
Jeg tænker, det er en stor udfordring for din kærestes søn, at skulle tilpasse sig i en ny familie, hvor du som ny voksen og fars nye kæreste der kommer ind i billedet.
Det er altid en stor opgave at få ”optaget” en ny stedforældre i familien. Det kræver tid og en masse tålmodighed fra din side, som kan være rigtig svært at leve med. Du har brug for hjælp og støtte fra din kæreste. Det bliver nødt til at være et fælles projekt for jer, hvor I som voksne hjælper og støtter hinanden.

Få professionel vejledning og støtte til processen
Hvis det er svært for jer, at få talt sammen om disse ting, vil jeg anbefale jer at søge noget støtte og vejledning hos f.eks. en psykolog eller anden udenforstående, som kan hjælpe jer med at tale om tingene. Det kan være rigtig svært at klare alene, fordi der er rigtig mange følelser i spil.

Jeg håber du kan bruge mit svar. Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål.

Jeg ønsker jer alt det bedste.

Venlig hilsen