de fik tvillinger - to gange!
6. november 2012

”Vi var, i forbindelse med behandlingen, blevet gjort opmærksom på at der var gode chancer for, at mere end et æg ville overleve, så nyheden var sådan set blot en dejlig bekræftelse af hvad vi ventet.” fortæller Maibrit Wolgast. Faktisk viste første scanning hele tre fostre, men omkring uge 10 forsvandt det ene.
”Det var egentlig en lettelse”, fortæller Maibrit. ”For trilligegraviditeter er ofte mere komplicerede - og ved at det tredje forsvandt af sig selv, slap vi for overvejelser omkring fosterreduktion”.
Graviditeten med de to tilbageværende fostre forløb uden komplikationer og i efteråret 2002 fik parret to fine drenge. Børnene blev forløst ved kejsersnit fordi de lå forkert, men alt gik godt og i dag er Marcus og Victor to stærke drenge på 7.
Én gang til!
I Joan Tønder Grønnings bog om tvillinger, fortæller forfatteren at de fleste tvillingeforældre ville vælge at få tvillinger igen, hvis de havde mulighed for selv at vælge. Og sådan havde Maibrit og hendes mand det også efter de første tvillingers ankomst. Så allerede 12 måneder senere blev parret enige om at prøve lykken igen.
”Vi havde jo allerede fået to skønne drenge” siger Maibrit taknemmeligt. ”Men da vi altid har drømt om at have tre børn, måtte vi simpelthen se om det var muligt”.
Med nye æg fra tidligere ægudtagning, blev Maibrit igen gravid med tvillinger. ”Når alle fire børn stammer fra samme ægudtagning, kan man vel næsten kalde dem firlinger”, ler Maibrit.
Graviditeten med tvillingepar nummer to, var lige så ukompliceret som den første. Fordi de første tvillinger blev forløst ved kejsersnit, kom det næste sæt ligeledes til verden ved kejsersnit og i september 2004 blev tvillingerne Marcus og Victor storebrødre til tvillingerne Smilla og Philip.
Behov for en mere fleksibel hverdag
Efter en god lang barsel, og med nu i alt fire sunde og raske børn i huset, havde Majbrit brug for mere fleksibilitet end et 9 til 17 job kunne tilbyde, og hun og Jan blev enige om at realisere Majbrits ide om at starte en butik på nettet. Ideen var i første omgang at tilbyde småbørnsforældre en praktisk løsning på et ellers endeløst problem, nemlig at børnenes sutter og tøj bliver væk eller forbyttet - ikke mindst når børnene starter i institution. Som mor til fire krudtugler indenfor 21 måneder og med dem alle i institution, kendte Majbrit om nogen til problemet med at holde styr på det hele.
Tvillingmor med egen forretning
Ideen blev en realitet, da hun i foråret 2006 etablerede onlinebutikken Babysutten.dk. Herfra forhandles babyudstyr og -tøj med barnets navn på. Sortimentet rummer alt fra sutter og bodyer, til sengetøj og Sitting Bull sækkestole.
Babysutten.dk drives fra parrets ejendom som ligger ved Varde. Her er plads til både at drive virksomheden - og god plads til de fire tvillinger og alle deres legekammerater.
Besøg Maibrits butik på










































