bordskik

Om end begrebet klinger lidt gammeldags, så er reglerne for bordskik vigtige - også for den moderne familie. Bordskik bygger ganske vist på gamle traditioner, men reglerne er stadig gode at have med når man vil sikre at der er ro omkring måltidet.

Bordskik giver tryghed
Mange familier har en hektisk hverdag, og netop derfor er det så vigtigt at middagen forløber uforstyrret og i en god stemning. Bordskik giver børn tryghed. For med reglerne tilegner barnet sig nogle sociale færdigheder og gode manerer, som giver barnet sikkerhed i en række sociale situationer. Det er f.eks. rart for barnet at vide hvad der forventes når der er gæster tilstede, eller når man er på besøg hos kammeraten.

Familiens egne regler
Reglerne for hvad man må og ikke må under et måltid varierer fra familie til familie, men de fleste af os er enige om:
● at man møder op til måltidet når der kaldes
● at man sidder ned, når man spiser til middag
● at spisningen begynder, når alle har fået mad på tallerknen
● at man ikke har konflikter rundt om bordet
● at man sidder pænt, ret og uden albuerne på bordet
● at man ikke leger med maden
● at man godt må sige, hvis man ikke bryder sig om maden
● at man ikke må vrænge ansigt og nedgøre maden
● at man ikke slikker på kniven
● at man ikke bøvser, prutter eller snakker med mad i munden
● at måltidet er præget af "fælles deltagelse", hvor man "venter til alle er færdige"
● at man siger tak for mad til den der har stået for madlavningen

De voksne er rollemodeller
Man kan som forældre hjælpe bordskik og en god stemning omkring bordet godt på vej. Nogle forældre mener f.eks. ikke det er nødvendigt at de selv overholder reglerne for bordskik. Men det er meget svært at videregive vaner og traditioner vedrørende god bordskik til børn, hvis man som forældre ikke selv overholder dem.
Det er en god ide at have en regel om at måltidet nydes uden fjernsyn, GameBoy, mobiltelefon, radio eller andre distraherende faktorer.

Hyggelig stemning og ro omkring bordet
Rammerne omkring spisningen skal være hyggelige. Kyllingen serveres på et fad i stedet for foliebakken, kartoflerne i en skål i stedet for den gryde de er kogt i osv. Et par stearinlys kan også være med til at skabe en hyggelig stemning.
Maden skal være varieret og give børnene nogle valgmuligheder. Måske kan de ikke lide broccoli og rosenkål, men så kan de måske lide majs eller ærter. Det kan også være en god ide at stille små skåle med friske gulerods- og agurkestykker frem på bordet.

Familietid
Det er også en god ide at inddrage børn i madlavningen. En snak med den voksne under madlavningen kan bidrage til barnets forståelse for hvad der er sundt og usundt, en respekt omkring maden – og de fleste børn synes også at maden smager bedre, når de selv har være med til at tilberede den.
Den kendte forfatter og foredragsholder børne- og ungelægen Vibeke Manniche plæderer ofte for at man som forældre bør prioritere aftensmaden meget højt. Kigger man bredt på børns trivsel, herunder indlæring, sociale liv, selvværd, humør, motionsvaner samt selvfølgelig vægt og spisevaner, har fælles aftensmad positiv indflydelse på alle disse emner, skriver hun i sin bog Buttede Børn.
”Det kitter familien sammen, børnene lærer en stor del af deres moral og værdier via aftenbordets samtaler og diskussioner, forældrene kan tage temperaturen på barnets trivsel samt foretage nødvendige justeringer. Det giver bedre sammen hold i familien og ikke mindst bedre madvaner, end hvis familien fx. Spiser forskudt eller sidder og ser fjernsyn, mens de spiser”, forklarer hun.