børnemodeblad anmeldes
12. august 2005

Et nyt eksklusivt modeblad for børn bliver i følge TV-Avisen blandt andet omdelt i institutioner i hovedstadsområdet. Det mener Forbrugerrådet er ulovligt.
"Vi anmelder bladet til Forbrugerombudsmanden for overtrædelse af god markedsføringsskik. Vi mener simpelthen ikke, at det er lovligt, at det ligger ude i institutionerne," siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet til TV-Avisen den 5. august 2005.
"Det, at det er gået så vidt viser, at markedsføringsloven ikke er stram nok, og vi må have en børne- og unge regel. Og det er noget vi foreslår forbrugerministeren i næste uge," siger Anette Høyrup.
Kilde: TV-Avisen den 5. august 2005










































