børn med psykiske forstyrrelser

Ingen børn går gennem deres udvikling, uden der opstår vanskeligheder og/eller udfordringer undervejs. Nogle børn i en lille målestok, andre i større. Nogle børn får psykiske problemer eller lidelser, der kræver en behandling fra pædagogisk, psykologisk eller psykiatrisk side.
Når vores børn får vanskeligheder bliver vi forældre bekymrede og urolige. Det kan være svært at erkende, at ens barn har problemer, som kræver særlig opmærksomhed, hjælp og støtte. Alle forældre ønsker jo bare, at deres børn skal være glade, sunde, stærke og trives i hverdagen, hvor de er og lever deres små liv.

Hvornår skal man søge hjælp
Det kan være svært at vurdere, hvornår det vores børn slås med, er noget der er brug for hjælp til.
I første omgang taler man med sit barn om det, og ser om det er noget der kan løses inden for familien. Taler måske med venner og familie og forsøger at hente støtte råd og vejledning derfra.
Hvis dette ikke hjælper og ...
- barnet er trist og har været det gennem et stykke tid
- har svært ved at få kammerater og bliver mere og mere isoleret
- bliver aggressiv og udad -reagerende eller bliver meget stille og indadvendt
- har problemer i daginstitution, skole eller SFO, både socialt og fagligt
- viser voldsomme reaktioner på omstændigheder og oplevelser, som dødsfald, skilsmisse eller andet
- og i øvrigt udviser en ændret adfærd, der bekymrer jer, er det tid til at hente råd, vejledning og støtte udefra, så barnet får den rigtige og bedste hjælp til at overvinde problemerne og komme videre i sin udvikling.

Tal med dit barns daginstitution eller skole
Når ens barn ikke trives og man er bekymret, er det er en god ide at henvende sig til barnets daginstitution, skole eller SFO, for at tale med dem om hvordan de oplever jeres barn. Aftal et møde, hvor I kan fortælle hinanden om de tanker og bekymringer i gør jer hver især om barnet. Find sammen ud af, hvad der kan gøres for at hjælpe barnet med at komme videre i sin udvikling og få skabt forandring i situationen.
Måske er det daginstitutionen der indkalder jer til møde, fordi de er bekymret. Det kan også være skolen eller daginstitutionen der indkalder jer til en samtale, for at fortælle om en evt. bekymring de har for jeres barn, og for at høre nærmere om hvordan barnet har det, når det ikke er i skolen.
Både pædagoger og lærere har en faglighed, der gør de kan råde og vejlede i mange tilfælde. Men hvis de vurderer at barnet har brug for en nærmere undersøgelse, har de mulighed for at indstille barnet til en undersøgelse hos psykologen. Psykologens opgave er, ud fra deres kendskab til barnet og de vanskeligheder der måtte være, at råde og vejlede både personalet og forældre i hvordan barnet støttes på bedste vis.

Svært at tale om og svært at erkende
Mange forældre bliver meget berørte og kede af det, og nogle opfatter det som utidig indblanding, hvis en lærer eller pædagog foreslår, at barnet kommer til PPR psykologen. Jeg oplever mange forældre, der synes det er meget svært, når andre begynder at reagere og italesætte at der er noget med ens barn. Mange bliver angste og utrygge for hvad det betyder og bliver bange for, at barnet vil blive stemplet med en eller anden form for diagnose, som måske indeholder en psykisk lidelse. Mange bliver bange for og usikre på hvad de andre tænker om ens barn og om forældrene.
Som man kan læse i artiklen: " Forældre til psykisk syge børn føler skyld", er der mange forældre der føler skyld og skam, hvis barnet har vanskeligheder, eller har en psykisk sygdom. Dette kan være medvirkende til at forældre ikke vil erkende barnets vanskeligheder og ikke vil tale med andre om det. Det er meget uheldigt for børnene, for forældrenes følelse af skyld og skam fører som regel ikke til noget særligt konstruktivt. Det kan faktisk gøre det værre for barnet med vanskeligheder.

Barnet kan mærke forældrenes skam
Børn er eksperter i at aflæse deres forældre, og hvis de oplever forældrene føler skyld og skam, vil de straks tage arbejdstøjet på og forsøge at fjerne denne følelse fra forældrene – og det skal de ikke, da de har rigeligt i at takle deres egne udfordringer og vanskeligheder i hverdagen. Barnet vil ikke føle sig anerkendt for den det er, de vil forsøge at være en anden, så far og mor kan blive glade. Dette er til stor skade for udviklingen af selvværdet.
Som forældre ved vi godt når det er svært for vores børn og det skal vi reagere på. Vi skal være åbne for dialog med dem der passer på vores børn i dagligdagen. Vi skal søge og modtage den viden, den vejledning og rådgivning vi kan få.

Åbenhed er den bedste hjælp til børn med vanskeligheder
Det er ikke flovt eller skamfuldt at ens barn har vanskeligheder, det kan ramme os alle – i allerhøjeste grad også gode forældre. Åbenhed er vejen frem og den bedste støtte man kan give sit barn i en sådan situation og det gælder både i forhold til små og store vanskeligheder. Vi skal ikke tænke dårligt om os selv, eller de andre forældre der har børn, som har vanskeligheder. Vi skal som forældre støtte hinanden og udvise respekt og omsorg, for det kan ramme os alle – også gode forældre.
Forældres angst og usikkerhed kan føre til, at forældre bebrejder sig selv at barnet har vanskeligheder, hvilket igen kan føre til forældre bliver lukkede og føler sig anklaget for ikke at være gode nok forældre. Samarbejdet med ”de hjælpere” der er i systemet bliver ofte svært, og problemerne vokser sig store og måske større end nødvendigt er.
Jo hurtigere der bliver iværksat hjælp og støtte, jo bedre muligheder har vi for at hjælpe og støtte børn med de vanskeligheder, som de har brug for hjælp til.